Rhesusbarn

Del siden/ordet

Et Rhesusbarn er et barn der fødes med en blodsygdom relateret til Rhesussystemet. Baggrunden for sygdommen er beskrevet nærmere nedenfor:

Hvis en gravid Rhesus negativ kvinde får et barn med en Rhesus positiv mand, er der mindst 50% chance for at de får et Rhesus positivt barn. Hvis der trænger noget Rhesus positivt blod fra fosteret ind i moderen danner hun antistoffer mod det. Dette kaldes for rhesusimmunisering. Antistofferne vil forblive i moderens blod for altid.

Ved en senere graviditet kan disse antistoffer trænge over i fosterets blodkredsløb og hvis fosteret er Rhesus positivt angribes dets røde blodlegemer, og det kan i svære tilfælde dø. En gravid Rhesus negativ kvinde har en risiko for at udvikle antistoffer under graviditeten. Hvis fosteret er Rhesus D positivt og der kommer en smule af fosterets blod over i moderen vil moderens immunforsvar producere antistof mod fosterets blod og derved mod Rhesus faktoren. Dette kaldes for rhesusimmunisering. Antistofferne vil forblive i moderens blod for altid.

I nogle tilfælde kan rhesusimmuniseringen medføre, at næste gang kvinden bliver gravid med et Rhesus D positivt foster, kan antistofferne havne i fosterets blodkredsløb og give anledning til hæmolyse af de røde blodlegemer resulterende i blodmangel og evt. fosterdød.

Rhesussystemet

Del siden/ordet

Et blodtypesystem.

Navnet stammer fra Rhesus aben, hvis blod lagde grunden til opdagelsen af systemet. Blodtypesystemet blev opdaget i 1940, hvor K. Landsteiner og A.S. Wiener observerede at blod fra en rhesusabe, der blev sprøjtet ind i kaniner resulterede i en antigen-reaktion, hvor antistoffer i kaninernes serum fik de røde blodlegemer fra rhesusaben til at klumpe sammen. Senere viste de det samme med blod fra mennesker. De fandt at 85% af forsøgspersonerne havde blod der klumpede sammen når det blev sprøjtet ind i kaninerne. De resterende 15% skete der ikke noget med. Sammenklumpningen hos de 85% blev tillagt en Rhesus-faktor på deres røde blodlegemer.

Personer der har Rhesus-faktoren på overfladen af sine røde blodlegemer kaldes for Rhesus positive, mens personer der mangler Rhesus-faktoren kaldes for Rhesus negative. Faktisk er der tale om flere antigener, men D-antigenet er det man fokuserer på i blodtypetests. Er man rhesus-negativ har man ikke nogen af rhesus-stofferne på de røde blodlegemer.

Før mente man at Rhesussystemet kun styres af et enkelt genpar. Et dominant gen R koder for rhesus-stoffet, mens et recessivt gen r koder for mangel på stoffet. Det betyder at man er rhesus-positiv hvis man har et eller to udgaver af det dominante R, og man er rhesus-negativ hvis man har to udgaver af det recessive r. Faktisk ved man nu, at der er mindst tre gener, der koder for hver deres antigen; C, D og E. Er bare en af dem til stede i en dominant form, bliver man rhesus-positiv. Omkring 83% af danskerne er rhesus-positive og 17% er rhesus-negative.

Er en person rhesus-positiv, vil der ikke være rhesus-antistoffer til stede i blodet. Personer der er rhesus-negative har normalt heller ikke rhesus-antistof i blodet, men i nogle tilfælde kan der dannes antistof, og så kan rhesus-positive blodlegemer blive ødelagt.

Hvis en gravid rhesus-negativ kvinde får et barn med en rhesus-positiv mand, er der mindst 50% chance for at de får et rhesus-positivt barn. Hvis der trænger noget rhesus-positivt blod fra fosteret ind i moderen danner hun antistoffer mod det. Ved et senere svangerskab kan disse antistoffer trænge over i fosterets blodkredsløb og hvis fosteret er rhesus-positivt angribes dets røde blodlegemer, og det kan i svære tilfælde dø.

Rhizobium

Del siden/ordet

Rhizobium er en bakterieslægt. Rhizobiumbakterier lever omkring rødderne hos bælgplanter. Forholdet er symbiotisk/mutualistisk, dvs. begge “parter” nyder godt af den andens tilstedeværelse. Planten forsyner bakterierne med glukose (fra fotosyntesen), og bakterierne forsyner planten med aminosyrer. Aminosyrerne stammer fra bakteriernes fiksering af luftens kvælstof.

Rhizom

Del siden/ordet

Et rhizom er en jordstængel. Mange planter sender disse underjordiske stængler ud i forskellige retninger. De kan sætte nye skud og etablerer dermed nye selvstændige planter.