Saccharomyces

Del siden/ordet

Saccharomyces er en slægt af gærsvampe. Den kendteste er Saccharomyces cerevisiae også kaldet for ølgær eller bagergær. Se mere under gær.

Sanseceller

Del siden/ordet

Det er vigtigt for levende organismer at kunne reagere på ændringer (stimulus) i det ydre og indre miljø. Hos dyr registreres disse ændringer af sanseceller også kaldet for receptorer.

Sansecellen kan være en nerveende eller en specialiseret celle der står i forbindelse med en sensorisk nervecelle (fører sansesignaler til hjernen).

Der skelnes mellem forskellige typer sanseceller. Alt efter hvilken stimulus de er følsomme overfor skelnes der mellem:

Mekanoreceptorer – Reagerer på mekaniske ændringer.
Det kan være føle og tryk receptorer i huden. Vibrationer i forbindelse med hørelsen. Andre vigtige mekanoreceptorer er proprioceptorerne der reagerer på ændringer i kroppens stilling og orientering. Det kan fx være strækrefleksen i muskler.

Kemoreceptorer – reagerer på kemiske stoffer.
Dem vi kender bedst til er smags- og lugtesansen. De vigtigste er imidlertid dem der reagerer på ændringer i “kropskemien”. Det kan fx være de receptorer der måler ilt- og kuldioxidkonc. i blodet.

Termoreceptorer – Reagerer på ændringer i temperatur.
Fx i huden. De vigtigste termoreceptorer sidder i hypothalamus i hjernen, de er kroppens termostat.

Fotoreceptorer – reagerer på lys.
Receptorerne er placeret i øjets nethinde (retina)

Nociceptorer – reagerer på stimuli der fører til en følelse af smerte.

Sanser

Del siden/ordet

Sanserne er vores forbindelse til verden omkring os samt til vores indre univers. Uden sanserne er vi ret handicappet, og vil have svært ved at overleve uden hjælp. Registreringen af de ydre og indre omgivelser sker ved hjælp af forskellige typer sanseceller.

“Er du ved dine fulde fem” – hentyder til de fem sanser: Synet, hørelsen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Dertil kommer den “sjette sans”, der også kaldes for intuitionen. Det er den ultimative sans, der sikrer at vi klarer os så godt som muligt (nogen af os…). De seks sanser er blevet udvidet med to sanser mere: Muskelsansen (s) og den vestibulære sans (sidder i det indre øre – information om kroppens position m.m.).

Saprofyt

Del siden/ordet

En organisme der lever af dødt organisk stof. Fx svampe.

Sarin

Del siden/ordet

Sarin er en syntetisk organofosfatforbindelse der på gasform virker som en nervegas. En af de farligste kemiske våben verden kender til. Sarin blev udviklet af tyskerne i 1938, men heldigvis nåede de ikke at anvende det under 2. Verdenskrig. I 1995 spredte Aum Shinrikyo, en japansk dommedags sekt, sarin i Tokyo’s undergrundbane. 12 døde og mere end 5000 mennesker måtte behandles på hospitalet. Som gas spredes sarin hurtigt og kan indhaleres eller optages via huden. 1/100 mg sarin dræber et menneske i løbet af få minutter.

Sarin hæmmer som andre organofofater enzymet acetylcholinesterase. Det er et enzym der nedbryder acetylcholin. Acetylcholin er et transmitterstof der bla. overfører nervesignaler fra nerver til muskler, sådan at muskler kan trække sig sammen. Når acetylcholinesterase hæmmes ophobes der acetylcholin. Derved “oversvømmes” musklen med nervesignaler, og den går i krampe. Rammer kramperne musklerne i åndedrætssystemet, ender man med at blive kvalt. Sarinofre kan behandles med atropin. Det er et stof der kan fortrænge acetylcholin fra receptorer på muskelcellerne, herved stoppes de nervesignaler der udløser en muskelkontraktion.

Sarkomer

Del siden/ordet

Et sarkomer er en velafgrænset funktionel enhed i en myofibril. En myofibril står for selve kraftudviklingen i tværstribet muskulatur.

En muskel består af muskelfibre (muskelceller). I hver muskelfiber finder man hundredevis af længdegående trådlignende proteinstrukturer, kaldet for myofibriller. Myofibrillerne er inddelt i små enheder (2,5μm når de er længst), sarkomererne, der i hver ende er afgrænset af Z-skiverne (membraner). Fra Z-skiverne udgår der tynde filamenter, kaldet aktin, ind mod midten af sarkomeret. Mellem aktinfilamenterne ligger der nogle tykkere filamenter, kaldet for myosin. De er fastgjort på M-båndet (membran). På myosin sidder der nogle små hoveder, der kan gribe fat i aktinfilamenterne og danne tværbroer.

Bindingsstederne på aktin er normalt blokeret af lange tynde tråde kaldet for tropomyosin. langs tropomyosintrådene ligger nogle molekyler kaldet for troponin. Når calciumioner binder sig til troponin trækkes tropomyosintrådene væk fra bindingsstederne. Derved kan myosinfilamenterne gribe fat i aktinfilamenterne og trække dem og Z-skiverne ind mod midten af sarkomeren. Når dette sker samtidigt i mange sarkomerer, myofibriller og muskelfibre vil musklen trække sig sammen.

SARS

Del siden/ordet

SARS er en forkortelse for Severe Acute Respiratory Syndrome – alvorlig akut luftvejssyndrom. SARS er en influenzalignende lungesygdom, der skyldes en variant af paramyxovirus.

SARS menes at være brudt ud i Guangdong-provinsen i det sydlige Kina i november 2002. Sygdommen har især ramt hospitalspersonale, og virus’en spredes af flyrejsende til andre lande. Dødeligheden ligger kun på tre-fire procent, men det kan også være slemt nok i egne hvor behandlingsmulighederne ikke er optimale.

Saurischia

Del siden/ordet

Dinosaurer deles i de 2 ordener Saurischia og Ornithischia baseret på deres hoftestruktur. Saurischia betyder øgle-hofte på græsk. Det skyldes at de dinosaurer der hører til denne orden havde et bækken der minder om det man finder hos øgler. Det er fra denne orden at fuglene nedstammer. I Saurischia ordenen finder man hovedsageligt de opretgående rovdyr samt de store planteædende dinosaurer.

Savinase

Del siden/ordet

Savinase er handelsnavnet på et enzym der produceres af Novozymes. Enzymet er en protease, dvs. det nedbryder proteiner. Det anvendes i vaskemidler til at fjerne proteinholdige pletter fra fx. blod og æg. Enzymet produceres af en genmodificeret Bacillus-art (bakterie). Enzymet er effektivt under alkaliske betingelser (pH 8-11) og virker bedst ved middeltemperaturer (optimum ved 55°C).

Sædskifte

Del siden/ordet

Sædskifte er når en landmand ikke dyrker den samme afgrøde på sin mark to år i træk.

I økologisk landbrug er et velplanlagt sædskifte en nødvendighed. Når der hverken må anvendes sprøjtemidler eller kunstgødning er skiftet af afgrøde en vigtig forholdsregel overfor sygdomme, skadedyr og ukrudt. Det gælder simpelthen om at de skadevoldere der kan forårsage en udbyttenedgang skal have så svære vilkår som muligt (de får kun “serveret” deres livret 1 år hver 5-7 år).

En anden vigtig ting omkring sædskifte er tilførslen af kvælstof til jorden via dyrkningen af bælgplanter som fx rødkløver, ærter og lucerne. Bælgplanter kan i symbiose med nogle knoldbakterier binde store mængder af luftens kvælstof i form af proteiner. Dermed gødes jorden og samtidig bevares en god jordstruktur.

Schistosoma

Del siden/ordet

Slægtsnavnet på en gruppe ikter der fremkalder sygdommen bilharziose.

Sclerose

Del siden/ordet

Sclerose (sclerosis disseminata) eller Dissemineret Sclerose/Multiple Sclerose (MS) som den rettelig kaldes er en sygdom der angriber centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Det er en sygdom hvor myelinskederne omkring nervecellerne angribes og ødelægges. Myelinskederne er et fedtholdigt isolerende lag der ligger rundt om nervecellerne. Det muliggør at nervesignaler kan sendes afsted hurtigt og præcist.

I MS nedbrydes myelinskederne og de erstattes af arvæv (sclerose) hvilket medfører at nervesignaler til og fra hjernen bliver forstyrret. Dette fører til de symptomer der kendetegner en patient med sclerose: Synsforstyrrelser, balance- og koordinationsproblemer, træthed, spastiske lammelser, taleforstyrrelser, smerter m.m. Multipel Sclerose er en kraftigt invaliderende sygsom med et meget varieret sygdomsbillede.

Årsagerne til Multipel Sclerose kendes ikke endnu. Ødelæggelsen mener man skyldes en autoimmunreaktion hvor kroppens eget immunforsvar angriber myelinen og nedbryder den. Hvad der trigger autoimmunresponset ved man ikke. En mulighed er en kombination af en arvelig faktor og en miljøfaktor som fx en virus.

 

Scrapie

Del siden/ordet

En hjernesygdom hos får. Kaldes også for gnubbesyge eller traversyge. Disse navne hentyder til de symptomer der optræder hos syge får. De klør så meget i huden at de gnubber ulden af. De får sværere og sværere ved at koordinere deres bevægelser og dør en smertefuld død. Scrapie menes at være det sandsynlige ophav til BSE/Kogalskab ved at inficeret kød- og benmel er anvendt som foder til køer, primært i England.

Sediment

Del siden/ordet

Sediment er en aflejring af partikler. Det kan fx være det mudderlag man finder på bunden af en sø.

Seglcelleanæmi

Del siden/ordet

Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom hvor hæmoglobinet i de røde blodlegemer er defekt. Det defekte hæmoglobin (S-hæmoglobin) gør at mange af de røde blodlegemers udseende bliver seglformet (deraf navnet).

De seglformede røde blodlegemer har en kort levetid og har svært ved at passere de midste blodkar (kapillærerne). Resultatet er at blodforsyningen og dermed iltforsyningen til visse dele af kroppen blokeres og der optræder lokal blodmangel. De væv der på denne måde ikke har en normal blodforsyning ender i sidste ende med at gå til grunde.

Seglcelleanæmi skyldes en punktmutation i det gen der koder for hæmoglobinmolekylets Beta-kæde (ligger på kromosom nr. 11). Det muterede gen er recessivt, dvs det kommer ikke til udtryk medmindre man har modtaget et defekt gen fra begge ens forældre.

Der er en høj frekvens af seglcelleanæmi-genet i tropisk Afrika. Det skyldes at personer der er heterozygote, dvs. bærere af sygdommen, har en overlevelsesfordel med hensyn til malaria. De “halvt-defekte” røde blodlegemer er af en eller anden grund til en hvis grad resistente over for malariaangreb.

Sekundærproduktion

Del siden/ordet

Når planteædere omdanner fotosynteseprodukter til ny biomasse kaldes det for sekundær produktion. Se også under primærproduktion.

Semipermeabel

Del siden/ordet

Det samme som halvgennemtrængelig. Om en membran der kun tillader visse molekyler at passere, ofte de mindste.

Sener

Del siden/ordet

Sener finder man i muskler. En sene består af hvidt uelastisk bindevæv. Dens hvide glinsende perlemorsagtige skær står i kontrast til musklens ildrøde kød. Vi kender sener som et sejt irreterende element i en god bøf. Ikke desto mindre har senerne en vigtíg funktion. En senes vigtigste opgave er at overføre en skeletmuskels arbejde til en knogle, dvs. at være med til at styre vores bevægelser.

Når vi træner vores krop for at få den til at yde det optimale enten i sport eller arbejde er senerne det svage led. Kondition og muskelstyrke kan øges relativt hurtigt mens senerne trænes meget langsommere. Går man for hurtigt frem med sin træning fx efter en skadespause er der stor risiko for at man får en overbelastningsskade i senerne.

Serodiagnostik

Del siden/ordet

Serodiagnostik er en diagnosemetode hvor bestemmelsen af infektionssygdomme sker ved påvisning af specifikke antistoffer i blodet.

Serologi

Del siden/ordet

Serologi er en metode hvormed man kan måle antistoffer i prøver af blod, kødsaft, æg eller mælk. Finder man antistoffer mod fx salmonella i blodet fra en gris, kan man slutte at grisen har været angrebet af salmonella.

Serotonin

Del siden/ordet

Serotonin, 5-Hydroxytryptamine (5-HT), er et transmitterstof i nervesystemet. Serotonin har betydning for tilstande som humør, følelser, søvn, appetit m.m. Mangel på serotonin og depression menes at hænge tæt sammen.

Serotonin dannes i nerveceller ud fra aminosyren tryptophan. De nerveceller der danner serotonin påvirker centralnervesystemt, tarmsystemet (øger bevægeligheden) og blodkredsløbet (store blodkar trækker sig sammen).

Serotonin virker som andre transmitterstoffer ved, at det udskilles fra endeterminalen af en nervecelles axon til en synapsekløft. Serotonin bevæger sig over kløften og binder sig til en receptor der er placeret i membranen på en anden celle (oftest nerve- eller muskelcelle). Hvis nok serotoninmolekyler binder sig til receptorerne, kan der udløses en specifik effekt. Hvilken effekt kommer an på hvilken type receptor der er tale om. Der er isoleret en lang række forskellige serotoninreceptorer. I mave-tarm systemet har serotonin bl.a. en antiemetisk effekt, dvs. modvirker kvalme. I hjernen menes en nedsat mængde serotonin at være årsagen til depression. Se mere under Monoamin hypotesen.

Serotype

Del siden/ordet

Bakteriearter inddeles i forskellige serotyper alt efter hvilket antigen de reagerer med. Metoden hvormed serotypen bestemmes på kaldes for serotyping.

Sertolicelle

Del siden/ordet

Sertoliceller er en type støtteceller omkring mandens sædrør (tubuli seminiferi) i testiklerne (der hvor sædcellerne produceres). Sertolicellerne har stor betydning for fosterets udvikling i mandlig retning, samt for testiklernes funktion hos den kønsmodne mand. Nogle af funktionerne:

I fostertilstanden

  • Cellerne udskiller det müllerske hæmstof. Det er et stof, der hindrer at der dannes livmoder og æggeleder ud fra de müllerske gange.

I Puberteten sætter FSH “fut” i sertolicellerne:

  • Cellerne danner et protein, der sammen med testosteron stimulerer dannelsen af sædceller.
  • Cellerne udskiller væske med en lang række vækstfaktorer (salte, aminosyrer m.m.). Disse faktorer er vigtige for modningen af sædcellerne

Serum

Del siden/ordet

Kaldes også for blodserum. En proteinholdig gullig væske der bl.a. indeholder antistoffer. Serum er den væske der er tilbage når blodceller og fibrinogen er fjernet (sker ved koagulering – størkning). Se også under blodplasma.

Sidestik

Del siden/ordet

Vi har sikkert alle prøvet det. Ude at løbe, alt går godt, men pludselig sidder den der, smerten. Et kraftigt stik i den ene side lige under ribbenene, og det er nærmest umuligt at trække vejret. Efter lidt udstrækning med armene i vejret, kan man med lidt held fortsætte, men i et noget mere adstadigt tempo…

Hvad er årsagerne til sidestik eller sidesting som det også kaldes?
Man ved det faktisk ikke! – Men hypoteser er der masser af:

  • Træthed i ledbånd i mellemgulvet
  • Rystelser i maven under den fysiske aktivitet
  • En fyldt mavesæk
  • Iltmangel i mellemgulvsmusklen eller milten
  • m.fl.

Sikkerhedsfaktor

Del siden/ordet

Sikkerhedsfaktor forkortes SF. Bruges når man skal lave risikovurderinger af kemiske stoffer.

Sivæv

Del siden/ordet

Se under phloem.

Skarv

Del siden/ordet

Skarven (Phalacrocorax sp.) er en kystfugl med en lang mørk krop og hals og et næb med en krogformet spids, lige parat til at spide en fisk!
Skarven kaldes også for ålekragen og er ugleset blandt fiskere pga. sine gode fiskeevner. Skarvfamilien tæller omkring 30 arter, sammen med bl.a. pelikaner, suler og fregatfugle hører de til ordenen af årefodede (Pelicaniformes).

Skelet

Del siden/ordet

Et skelet er et netværk af specielt væv der støtter og beskytter de indre organer hos dyr. Der kan være tale om et Indre skelet (endoskelet) eller et Ydre skelet (exoskelet). Hos hvirveldyr finder man et indre skelet opbygget af benvæv omkring en hvirvelsøjle. Mens pighuder og leddyr har et ydre skelet der omgiver dyret, det kaldes derfor også for et hudskelet.

Skimmelsvampe

Del siden/ordet

Skimmelsvampe, eller mug som de også kaldes, er en gruppe af svampe der findes overalt i naturen. De skaffer sig energi ved at nedbryde organisk stof (fx døde dyr og planter). Denne nedbryderrolle er vigtig for naturens kredsløb.

Vi udnytter skimmelsvampe til fremstilling af medicin, ost og andre nyttige ting. Desværre er skimmelsvampe også til en del besvær. Skimmelsvampe fordærver vores mad, og det kan kun frarådes at indtage fødevarer med skimmel/mug på, med mindre at det er meningen, at det skal være der (fx hvid- og blåskimmeloste). Skimmelsvampe udskiller nemlig en række kampstoffer, såkaldte mykotoksiner, hvis opgave det er, at holde insekter, bakterier og andre svampe væk, en del af disse er også giftige for mennesker (se bl.a. aflatoksiner).

På fugtige steder i boliger kan skimmelsvampe opformeres kraftigt, og de kan give anledning til allergiproblemer, når de spreder deres formeringssporer. Altenaria og Cladisporium er de mest almindelige skimmelsvampeslægter som fremkalder allergi. Andre allergifremkaldende skimmelsvampeslægter er Penicillium, Aspergillus, Botrytis og Mucor.

Skivesnegle

Del siden/ordet

Skivesnegle (Planorbis) hører til gruppen af Lungesnegle (Pulmonata). De har fået deres navn efter deres fladt indrullede, venstresnoede skaller. De lever i ferskvand. Den store skivesnegl (Planorbarius corneus) er den mest kendte. Den er 25-35 mm bred og 15 mm høj. Den findes i roligt eller svagt rindende vand over det meste af Danmark.

Skjoldbruskkirtel

Del siden/ordet

Skjoldbruskkirtlen, glandula thyroidea, er en sommerfugleformet kirtel, der ligger foran på halsen ved struben. I skjoldbruskkirtlen dannes de to jodholdige stofskiftehormoner triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4), samt det calciumregulerende hormon calcitonin.

Triiodthyronin og thyroxin stimulerer det grundlæggende stofskifte, og er i det hele taget vigtigt for en normal vækst og udvikling. Frigivelsen af de to hormoner reguleres af hormonet TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon), der produceres af hypofysen. Hvis skjoldbruskkirtlen udskiller for meget af de to hormoner resulterer det i et for højt stofskifte (se under sygdommen Basedow), og hvis der udskilles for lidt resulterer det i for lavt stofskifte (kaldes myksødem).

Calcitonin virker som en antagonist til hormonet PTH (Parathyroidea hormon) der udskilles af biskjoldbruskkirtlerne. Til sammen regulerer de to hormoner calciumkoncentrationen i blodet. Calcitonin sørger for at bringe calciumkoncentrationen ned på et normalt niveau, mens PTH bringer det op. Calcitonin virker ved at blokere receptorerne for PTH i de såkaldte osteoklaster, en type celler i knoglerne, der øger afgivelsen af calcium fra knoglerne. Dermed sænkes calciumkoncentrationen i blodet.

Sklerose

Del siden/ordet

Se under sclerose.

Skovflåt

Del siden/ordet

Skovflåten (Ixodes ricinus) hører til familien af Flåter (Ixodoidea) der igen hører til ordenen Mider. Mider er ikke insekter men hører sammen med bl.a. edderkopper til Spindlerne.

Skovflåten er en parasit der lever af at suge blod på mennesker, hunde, katte, får, fugle, slanger, firben m.m. Flåten kravler op i vegetationen og når et dyr kommer forbi hager det sig fast i det. Det forsøger at finde et beskyttet og lunt sted. Hos mennesket er det fx under armene. Med kæberne skæres et snit i huden og det meste af munddelene føres indenfor. Der sidder modhager på munddelene så det er svært at få flåten af når den først har fået fat. Jo længere tid flåten får lov at sidde jo sværere er det at få den til at slippe taget.

Normalt er det ikke specielt farligt at blive bidt af en skovflåt. Det svier og kløer i bidesåret et stykke tid. I de senere år er der imidlertid en stigende risiko for at få overført bakterien Borrelia burgdorferi når skovflåten “sætter tænderne i én”. Bakterien kan føre til sygdommen Lyme borreliose.

Slagvolumen

Del siden/ordet

Slagvolumen er den mængde blod hjertet pumper ud hver gang det trækker sig sammen. Ganger man slagvolumen med pulsfrekvensen (antal gange hjertet trækker sig sammen pr. minut) får man hjertets minutvolumen, dvs. den mængde blod hjertet pumper ud i blodkredsløbet pr minut.

Slægt

Del siden/ordet

Indenfor systematikken er en Slægt den første underopdeling af en Familie. Fx kan Familien Canidae (hunde) deles op i følgende slægter: Hundeslægten, Ræveslægten m.fl.

Slimsæk

Del siden/ordet

En slimsæk (også kaldet bursa) er som navnet antyder en sæk med slim. Slimsække findes rundt om i kroppen i områder, der udsættes for tryk eller slid, eller hvor væv skal kunne glide op ad hinanden. En typisk placering er mellem en knogle og en sene. Andre steder er mellem flere sener, mellem huden og en sene eller en knogle m.fl.

Slimsække nedsætter gnidningsmodstanden og trykket i et område. En slimsæk kan irriteres og give anledning til store smerter. Se mere under Slimsækinflammation.

Slimsækinflammation

Del siden/ordet

En slimsækinflammation (også kaldet for en bursit) er en betændelsestilstand i en slimsæk (bursa).

Der skelnes mellem 3 typer inflammationer:

  1. Friktionsbursit
    Der opstår en mekanisk irritation pga. hyppigt gentagne bevægelser. Det er fx i slimsækken ved achillessenen.
  2. Kemisk bursit
    Fremkaldes af en inflammation i nærtliggende senevæv. En skade i supraspinatussenen (den øvre skulderkammuskel), fx ved ketsjerspil eller kast, kan forplante sig videre til slimsækken inde i skulderleddet.
  3. Septisk bursit
    Skyldes en infektion med bakterier fra blodet eller fx fra en hudafskrabning.

Slimsvampe

Del siden/ordet

Slimsvampe (Myxomycetes) hører ikke til de ægte svampe, et mere præcist navn ville være “svampedyr”. Sammen med en broget skare af ikke særligt beslægtede eukaryote organismer hører slimsvampene til riget Protister.

På et tidspunkt af slimsvampenes livscyklus, minder de om svampe, medens de på andre tidspunkter af livscyklus minder om amøber, dvs. dyr.

Slimsvampe ernærer sig af dødt organisk materiale og bakterier som de omslutter mens de kravler omkring på skovbunden i deres amøbefase. I amøbefasen består de af en stadigt voksende cellemasse (plasmodium).

Smågrise

Del siden/ordet

Om grise der vejer op til 30 kg.

Smagscenter

Del siden/ordet

Smagscentret er placeret i tindingelappen i storhjernen. Det er her smagssanserne samles, bearbejdes til sanseindtryk.

Smagssans

Del siden/ordet

Smagssans er et sanseindtryk der er knyttet til vores mundhule.

På tungen er der en høj koncentration af sanseceller der reagerer på henholdsvis surt, sødt, salt og bittert. Sansecellerne er samlet i strukturer på tungen der kaldes for smagsløg.

For nylig er der blevet tilføjet en femte sans til. Den kaldes for Umami. Umami begrebet stammer fra japansk, og beskriver en kødagtig smag. Umami-sansecellerne menes at reagere på aminosyrer, især monosodium glutamate (det 3’de krydderi).

Smagsoplevelsen opstår ved at opløste molekyler i føden påvirker og evt. trigger de sanseceller der er samlet i smagsløgene. Sansecellerne er via nogle sensoriske nerver forbundet med de områder af hjernen hvor smagsindtrykkene samles.

Smerte

Del siden/ordet

Følelsen af smerte er en kompleks størrelse. Den kan skyldes en konkret fysisk skade, hvor man fx har fået en splint i fingeren. Den kan også være af en psykisk karakter, som når man har mistet et nært familiemedlem. Vi kan også leve os ind i andres smerte.

Hvornår man føler smerte er forskelligt fra person til person. Man skelner mellem en smertetærskel og en smertetolerance.

Smertetærsklen er den smertepåvirkning der lige netop giver en følelse af smerte.

Smertetolerancen er den maksimale smertepåvirkning en person kan udsættes for inden vedkommende skrider til handling (fx stopper med at løbe). En høj smertetolerance skyldes formentligt, at der frigives smertedæmpende morfinlignende stoffer i kroppen.

Man skelner mellem to typer smerter: Nociceptive smerter og Neurogene smerter.

Snorken

Del siden/ordet

Hvis der er noget der er generende, så er det at ligge ved siden af en der snorker… Snorken er lyde frembragt når den bløde gane, drøbelen, mandlerne, tungen og andre dele af de øvre luftveje klapper sammen og vibrerer.

Snylteplante

Del siden/ordet

Snylteplanter er en stor gruppe heterotrofe planter, dvs. de skal have hjælp af andre organismer til at skaffe sig næring. De er parasitter, der udnytter en værtsplante til at skaffe sig næringsstoffer. Det sker via et opsugningsorgan kaldet et haustorium.

Snylteplanter deles i 2 grupper: Halvsnyltere/hemiparasitter og helsnyltere/holoparasitter. Halvsnyltere har klorofyl, men er afhængig af vand og mineraler fra værten. Det er fx mistelten og troldurt. Helsnyltere har intet klorofyl, og er derfor afhængig af både vand, mineraler og organiske stoffer. Det er fx gyvelkvæler.

So

Del siden/ordet

En hungris der bruges til at avle smågrise.

Solaktivitet

Del siden/ordet

Omkring solens solpletter opstår et kraftigt magnetfelt og magnetiske udladninger slynges ud i rummet via de såkaldte solvinde. Er der mange solpletter siges solaktiviteten at være høj og de magnetiske udladninger fra solen lige så, og store mængder af ladede partikler vil nå jorden. Når de rammer jordens magnetfelt føres de mod polerne, og er med til at danne nord- og sydlys.

Magnetfeltet fra solen er med til at skærme jorden fra kosmisk stråling. Kosmisk stråling stammer fra supernova-eksplosioner hvor kæmpestjerner i mælkevejen går til grunde og bombarderer jorden med energirige partikler. Den mængde kosmiske stråling der når jorden varierer med solaktiviteten. Er der mange solpletter og dermed en høj solaktivitet, vil der være mindre kosmiske stråling der når jorden. Omvendt vil der være mere kosmisk stråling der når jorden når solaktiviteten er lav.

Der er påvist en sammenhæng mellem mængden af kosmisk stråling der rammer jorden og mængden af lave skyer. Teorien er at den kosmiske stråling kan have betydning for dannelsen af de støvkorn hvorpå vanddamp fortættes til skydråber. Med andre ord kunne det se ud til, at jo mindre kosmisk stråling der når jorden, jo færre lave skyer dannes der. Fra 1986 til 1992 har man registreret et markant fald i kosmisk stråling og lave skyer. Da lave skyer køler atmosfæren ville man altså forvente en stigning af jordens overfladetemperatur.

Når årsagerne til de globale klimaændringer skal findes, er det altså ikke kun de menneskeskabte klimaændringer (drivhuseffekten) der skal tages højde for, men også de naturlige klimaændringer der kommer via variationen i solaktiviteten og den kosmiske stråling.

Solanin

Del siden/ordet

Solanin er et typisk glykoalkaloid, det er sammensat af sukkerstoffet Solanose og alkaloidet solanidine. Det findes i bl.a. kartofler, tomater og auberginer.

I små koncentrationer bidrager solanin til den fine smag i nye kartofler, men i større koncentrationer smager det bittert, og en mængde på ca. 100-200 mg kan fremkalde akut forgiftning, der viser sig ved opkastning og diarré.

Solpletter

Del siden/ordet

Solpletter er mørke områder på solen. Det mørke udseende skyldes at pletterne er koldere end resten af solens overflade (4500°C mod de normale 5700°C). Den lavere temperatur skyldes at solpletterne har et kraftigt magnetfelt omkring sig. Magnetfeltet bremser varmen fra solens indre i at nå ud til overfladen. Solpletterne kan være mange gange større end jordens omkreds. Antallet af solpletter følger en 11-års cyklus. Antallet af solpletter har betydning for Solaktiviteten.

Somatisk celle

Del siden/ordet

En somatisk celle er en kropscelle. I modsætning til en kønscelle.

Somatropin

Del siden/ordet

Se under væksthormon.

Sopolt

Del siden/ordet

En sopolt er en hungris der ikke er parret endnu, men som er beregnet til at avle smågrise.