Saccharomyces

Del siden/ordet

Saccharomyces er en slægt af gærsvampe. Den kendteste er Saccharomyces cerevisiae også kaldet for ølgær eller bagergær. Se mere under gær.

Sanseceller

Del siden/ordet

Det er vigtigt for levende organismer at kunne reagere på ændringer (stimulus) i det ydre og indre miljø. Hos dyr registreres disse ændringer af sanseceller også kaldet for receptorer.

Sansecellen kan være en nerveende eller en specialiseret celle der står i forbindelse med en sensorisk nervecelle (fører sansesignaler til hjernen).

Der skelnes mellem forskellige typer sanseceller. Alt efter hvilken stimulus de er følsomme overfor skelnes der mellem:

Mekanoreceptorer – Reagerer på mekaniske ændringer.
Det kan være føle og tryk receptorer i huden. Vibrationer i forbindelse med hørelsen. Andre vigtige mekanoreceptorer er proprioceptorerne der reagerer på ændringer i kroppens stilling og orientering. Det kan fx være strækrefleksen i muskler.

Kemoreceptorer – reagerer på kemiske stoffer.
Dem vi kender bedst til er smags- og lugtesansen. De vigtigste er imidlertid dem der reagerer på ændringer i “kropskemien”. Det kan fx være de receptorer der måler ilt- og kuldioxidkonc. i blodet.

Termoreceptorer – Reagerer på ændringer i temperatur.
Fx i huden. De vigtigste termoreceptorer sidder i hypothalamus i hjernen, de er kroppens termostat.

Fotoreceptorer – reagerer på lys.
Receptorerne er placeret i øjets nethinde (retina)

Nociceptorer – reagerer på stimuli der fører til en følelse af smerte.

Sanser

Del siden/ordet

Sanserne er vores forbindelse til verden omkring os samt til vores indre univers. Uden sanserne er vi ret handicappet, og vil have svært ved at overleve uden hjælp. Registreringen af de ydre og indre omgivelser sker ved hjælp af forskellige typer sanseceller.

“Er du ved dine fulde fem” – hentyder til de fem sanser: Synet, hørelsen, smagssansen, lugtesansen og følesansen. Dertil kommer den “sjette sans”, der også kaldes for intuitionen. Det er den ultimative sans, der sikrer at vi klarer os så godt som muligt (nogen af os…). De seks sanser er blevet udvidet med to sanser mere: Muskelsansen (s) og den vestibulære sans (sidder i det indre øre – information om kroppens position m.m.).

Saprofyt

Del siden/ordet

En organisme der lever af dødt organisk stof. Fx svampe.

Sarin

Del siden/ordet

Sarin er en syntetisk organofosfatforbindelse der på gasform virker som en nervegas. En af de farligste kemiske våben verden kender til. Sarin blev udviklet af tyskerne i 1938, men heldigvis nåede de ikke at anvende det under 2. Verdenskrig. I 1995 spredte Aum Shinrikyo, en japansk dommedags sekt, sarin i Tokyo’s undergrundbane. 12 døde og mere end 5000 mennesker måtte behandles på hospitalet. Som gas spredes sarin hurtigt og kan indhaleres eller optages via huden. 1/100 mg sarin dræber et menneske i løbet af få minutter.

Sarin hæmmer som andre organofofater enzymet acetylcholinesterase. Det er et enzym der nedbryder acetylcholin. Acetylcholin er et transmitterstof der bla. overfører nervesignaler fra nerver til muskler, sådan at muskler kan trække sig sammen. Når acetylcholinesterase hæmmes ophobes der acetylcholin. Derved “oversvømmes” musklen med nervesignaler, og den går i krampe. Rammer kramperne musklerne i åndedrætssystemet, ender man med at blive kvalt. Sarinofre kan behandles med atropin. Det er et stof der kan fortrænge acetylcholin fra receptorer på muskelcellerne, herved stoppes de nervesignaler der udløser en muskelkontraktion.

Sarkomer

Del siden/ordet

Et sarkomer er en velafgrænset funktionel enhed i en myofibril. En myofibril står for selve kraftudviklingen i tværstribet muskulatur.

En muskel består af muskelfibre (muskelceller). I hver muskelfiber finder man hundredevis af længdegående trådlignende proteinstrukturer, kaldet for myofibriller. Myofibrillerne er inddelt i små enheder (2,5μm når de er længst), sarkomererne, der i hver ende er afgrænset af Z-skiverne (membraner). Fra Z-skiverne udgår der tynde filamenter, kaldet aktin, ind mod midten af sarkomeret. Mellem aktinfilamenterne ligger der nogle tykkere filamenter, kaldet for myosin. De er fastgjort på M-båndet (membran). På myosin sidder der nogle små hoveder, der kan gribe fat i aktinfilamenterne og danne tværbroer.

Bindingsstederne på aktin er normalt blokeret af lange tynde tråde kaldet for tropomyosin. langs tropomyosintrådene ligger nogle molekyler kaldet for troponin. Når calciumioner binder sig til troponin trækkes tropomyosintrådene væk fra bindingsstederne. Derved kan myosinfilamenterne gribe fat i aktinfilamenterne og trække dem og Z-skiverne ind mod midten af sarkomeren. Når dette sker samtidigt i mange sarkomerer, myofibriller og muskelfibre vil musklen trække sig sammen.

SARS

Del siden/ordet

SARS er en forkortelse for Severe Acute Respiratory Syndrome – alvorlig akut luftvejssyndrom. SARS er en influenzalignende lungesygdom, der skyldes en variant af paramyxovirus.

SARS menes at være brudt ud i Guangdong-provinsen i det sydlige Kina i november 2002. Sygdommen har især ramt hospitalspersonale, og virus’en spredes af flyrejsende til andre lande. Dødeligheden ligger kun på tre-fire procent, men det kan også være slemt nok i egne hvor behandlingsmulighederne ikke er optimale.

Saurischia

Del siden/ordet

Dinosaurer deles i de 2 ordener Saurischia og Ornithischia baseret på deres hoftestruktur. Saurischia betyder øgle-hofte på græsk. Det skyldes at de dinosaurer der hører til denne orden havde et bækken der minder om det man finder hos øgler. Det er fra denne orden at fuglene nedstammer. I Saurischia ordenen finder man hovedsageligt de opretgående rovdyr samt de store planteædende dinosaurer.

Savinase

Del siden/ordet

Savinase er handelsnavnet på et enzym der produceres af Novozymes. Enzymet er en protease, dvs. det nedbryder proteiner. Det anvendes i vaskemidler til at fjerne proteinholdige pletter fra fx. blod og æg. Enzymet produceres af en genmodificeret Bacillus-art (bakterie). Enzymet er effektivt under alkaliske betingelser (pH 8-11) og virker bedst ved middeltemperaturer (optimum ved 55°C).