Sediment

Del siden/ordet

Sediment er en aflejring af partikler. Det kan fx være det mudderlag man finder på bunden af en sø.

Seglcelleanæmi

Del siden/ordet

Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom hvor hæmoglobinet i de røde blodlegemer er defekt. Det defekte hæmoglobin (S-hæmoglobin) gør at mange af de røde blodlegemers udseende bliver seglformet (deraf navnet).

De seglformede røde blodlegemer har en kort levetid og har svært ved at passere de midste blodkar (kapillærerne). Resultatet er at blodforsyningen og dermed iltforsyningen til visse dele af kroppen blokeres og der optræder lokal blodmangel. De væv der på denne måde ikke har en normal blodforsyning ender i sidste ende med at gå til grunde.

Seglcelleanæmi skyldes en punktmutation i det gen der koder for hæmoglobinmolekylets Beta-kæde (ligger på kromosom nr. 11). Det muterede gen er recessivt, dvs det kommer ikke til udtryk medmindre man har modtaget et defekt gen fra begge ens forældre.

Der er en høj frekvens af seglcelleanæmi-genet i tropisk Afrika. Det skyldes at personer der er heterozygote, dvs. bærere af sygdommen, har en overlevelsesfordel med hensyn til malaria. De “halvt-defekte” røde blodlegemer er af en eller anden grund til en hvis grad resistente over for malariaangreb.

Sekundærproduktion

Del siden/ordet

Når planteædere omdanner fotosynteseprodukter til ny biomasse kaldes det for sekundær produktion. Se også under primærproduktion.

Semipermeabel

Del siden/ordet

Det samme som halvgennemtrængelig. Om en membran der kun tillader visse molekyler at passere, ofte de mindste.

Sener

Del siden/ordet

Sener finder man i muskler. En sene består af hvidt uelastisk bindevæv. Dens hvide glinsende perlemorsagtige skær står i kontrast til musklens ildrøde kød. Vi kender sener som et sejt irreterende element i en god bøf. Ikke desto mindre har senerne en vigtíg funktion. En senes vigtigste opgave er at overføre en skeletmuskels arbejde til en knogle, dvs. at være med til at styre vores bevægelser.

Når vi træner vores krop for at få den til at yde det optimale enten i sport eller arbejde er senerne det svage led. Kondition og muskelstyrke kan øges relativt hurtigt mens senerne trænes meget langsommere. Går man for hurtigt frem med sin træning fx efter en skadespause er der stor risiko for at man får en overbelastningsskade i senerne.

Serodiagnostik

Del siden/ordet

Serodiagnostik er en diagnosemetode hvor bestemmelsen af infektionssygdomme sker ved påvisning af specifikke antistoffer i blodet.

Serologi

Del siden/ordet

Serologi er en metode hvormed man kan måle antistoffer i prøver af blod, kødsaft, æg eller mælk. Finder man antistoffer mod fx salmonella i blodet fra en gris, kan man slutte at grisen har været angrebet af salmonella.

Serotonin

Del siden/ordet

Serotonin, 5-Hydroxytryptamine (5-HT), er et transmitterstof i nervesystemet. Serotonin har betydning for tilstande som humør, følelser, søvn, appetit m.m. Mangel på serotonin og depression menes at hænge tæt sammen.

Serotonin dannes i nerveceller ud fra aminosyren tryptophan. De nerveceller der danner serotonin påvirker centralnervesystemt, tarmsystemet (øger bevægeligheden) og blodkredsløbet (store blodkar trækker sig sammen).

Serotonin virker som andre transmitterstoffer ved, at det udskilles fra endeterminalen af en nervecelles axon til en synapsekløft. Serotonin bevæger sig over kløften og binder sig til en receptor der er placeret i membranen på en anden celle (oftest nerve- eller muskelcelle). Hvis nok serotoninmolekyler binder sig til receptorerne, kan der udløses en specifik effekt. Hvilken effekt kommer an på hvilken type receptor der er tale om. Der er isoleret en lang række forskellige serotoninreceptorer. I mave-tarm systemet har serotonin bl.a. en antiemetisk effekt, dvs. modvirker kvalme. I hjernen menes en nedsat mængde serotonin at være årsagen til depression. Se mere under Monoamin hypotesen.

Serotype

Del siden/ordet

Bakteriearter inddeles i forskellige serotyper alt efter hvilket antigen de reagerer med. Metoden hvormed serotypen bestemmes på kaldes for serotyping.

Sertolicelle

Del siden/ordet

Sertoliceller er en type støtteceller omkring mandens sædrør (tubuli seminiferi) i testiklerne (der hvor sædcellerne produceres). Sertolicellerne har stor betydning for fosterets udvikling i mandlig retning, samt for testiklernes funktion hos den kønsmodne mand. Nogle af funktionerne:

I fostertilstanden

  • Cellerne udskiller det müllerske hæmstof. Det er et stof, der hindrer at der dannes livmoder og æggeleder ud fra de müllerske gange.

I Puberteten sætter FSH “fut” i sertolicellerne:

  • Cellerne danner et protein, der sammen med testosteron stimulerer dannelsen af sædceller.
  • Cellerne udskiller væske med en lang række vækstfaktorer (salte, aminosyrer m.m.). Disse faktorer er vigtige for modningen af sædcellerne

Serum

Del siden/ordet

Kaldes også for blodserum. En proteinholdig gullig væske der bl.a. indeholder antistoffer. Serum er den væske der er tilbage når blodceller og fibrinogen er fjernet (sker ved koagulering – størkning). Se også under blodplasma.