Skarv

Del siden/ordet

Skarven (Phalacrocorax sp.) er en kystfugl med en lang mørk krop og hals og et næb med en krogformet spids, lige parat til at spide en fisk!
Skarven kaldes også for ålekragen og er ugleset blandt fiskere pga. sine gode fiskeevner. Skarvfamilien tæller omkring 30 arter, sammen med bl.a. pelikaner, suler og fregatfugle hører de til ordenen af årefodede (Pelicaniformes).

Skelet

Del siden/ordet

Et skelet er et netværk af specielt væv der støtter og beskytter de indre organer hos dyr. Der kan være tale om et Indre skelet (endoskelet) eller et Ydre skelet (exoskelet). Hos hvirveldyr finder man et indre skelet opbygget af benvæv omkring en hvirvelsøjle. Mens pighuder og leddyr har et ydre skelet der omgiver dyret, det kaldes derfor også for et hudskelet.

Skimmelsvampe

Del siden/ordet

Skimmelsvampe, eller mug som de også kaldes, er en gruppe af svampe der findes overalt i naturen. De skaffer sig energi ved at nedbryde organisk stof (fx døde dyr og planter). Denne nedbryderrolle er vigtig for naturens kredsløb.

Vi udnytter skimmelsvampe til fremstilling af medicin, ost og andre nyttige ting. Desværre er skimmelsvampe også til en del besvær. Skimmelsvampe fordærver vores mad, og det kan kun frarådes at indtage fødevarer med skimmel/mug på, med mindre at det er meningen, at det skal være der (fx hvid- og blåskimmeloste). Skimmelsvampe udskiller nemlig en række kampstoffer, såkaldte mykotoksiner, hvis opgave det er, at holde insekter, bakterier og andre svampe væk, en del af disse er også giftige for mennesker (se bl.a. aflatoksiner).

På fugtige steder i boliger kan skimmelsvampe opformeres kraftigt, og de kan give anledning til allergiproblemer, når de spreder deres formeringssporer. Altenaria og Cladisporium er de mest almindelige skimmelsvampeslægter som fremkalder allergi. Andre allergifremkaldende skimmelsvampeslægter er Penicillium, Aspergillus, Botrytis og Mucor.

Skivesnegle

Del siden/ordet

Skivesnegle (Planorbis) hører til gruppen af Lungesnegle (Pulmonata). De har fået deres navn efter deres fladt indrullede, venstresnoede skaller. De lever i ferskvand. Den store skivesnegl (Planorbarius corneus) er den mest kendte. Den er 25-35 mm bred og 15 mm høj. Den findes i roligt eller svagt rindende vand over det meste af Danmark.

Skjoldbruskkirtel

Del siden/ordet

Skjoldbruskkirtlen, glandula thyroidea, er en sommerfugleformet kirtel, der ligger foran på halsen ved struben. I skjoldbruskkirtlen dannes de to jodholdige stofskiftehormoner triiodthyronin (T3) og thyroxin (T4), samt det calciumregulerende hormon calcitonin.

Triiodthyronin og thyroxin stimulerer det grundlæggende stofskifte, og er i det hele taget vigtigt for en normal vækst og udvikling. Frigivelsen af de to hormoner reguleres af hormonet TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon), der produceres af hypofysen. Hvis skjoldbruskkirtlen udskiller for meget af de to hormoner resulterer det i et for højt stofskifte (se under sygdommen Basedow), og hvis der udskilles for lidt resulterer det i for lavt stofskifte (kaldes myksødem).

Calcitonin virker som en antagonist til hormonet PTH (Parathyroidea hormon) der udskilles af biskjoldbruskkirtlerne. Til sammen regulerer de to hormoner calciumkoncentrationen i blodet. Calcitonin sørger for at bringe calciumkoncentrationen ned på et normalt niveau, mens PTH bringer det op. Calcitonin virker ved at blokere receptorerne for PTH i de såkaldte osteoklaster, en type celler i knoglerne, der øger afgivelsen af calcium fra knoglerne. Dermed sænkes calciumkoncentrationen i blodet.

Sklerose

Del siden/ordet

Se under sclerose.

Skovflåt

Del siden/ordet

Skovflåten (Ixodes ricinus) hører til familien af Flåter (Ixodoidea) der igen hører til ordenen Mider. Mider er ikke insekter men hører sammen med bl.a. edderkopper til Spindlerne.

Skovflåten er en parasit der lever af at suge blod på mennesker, hunde, katte, får, fugle, slanger, firben m.m. Flåten kravler op i vegetationen og når et dyr kommer forbi hager det sig fast i det. Det forsøger at finde et beskyttet og lunt sted. Hos mennesket er det fx under armene. Med kæberne skæres et snit i huden og det meste af munddelene føres indenfor. Der sidder modhager på munddelene så det er svært at få flåten af når den først har fået fat. Jo længere tid flåten får lov at sidde jo sværere er det at få den til at slippe taget.

Normalt er det ikke specielt farligt at blive bidt af en skovflåt. Det svier og kløer i bidesåret et stykke tid. I de senere år er der imidlertid en stigende risiko for at få overført bakterien Borrelia burgdorferi når skovflåten “sætter tænderne i én”. Bakterien kan føre til sygdommen Lyme borreliose.