Substantia nigra

Del siden/ordet

Substantia nigra eller Den sorte substans findes i hjernestammen under basalganglierne. Området har fået sit navn fordi nervecellerne indeholder farvestoffet Melanin (kendt fra huden).

Hjernecellerne i Substantia nigra sender impulser til basalganglierne (“nervebundt”) og videre til hjernebarken der er ansvarlig for styringen af kroppens bevægelser.

Nervecellerne i Substantia nigra bruger dopamin som transmitterstof. Det er manglen på dopamin der fører til sygdommen Parkinsons syge. Uvist af hvilke årsager dør de nerveceller der producerer dopamin. Det fører til at nerveimpulserne til basalganglierne nedsættes og der kommer bevægelsesvanskeligheder.

Substrat

Del siden/ordet

I mikrobiologisk sammenhæng er substrat det næringsmateriale man bruger til at dyrke mikroorganismer på. I enzymatisk sammenhæng er det det stof et enzym virker på.

Succession

Del siden/ordet

En Succesor er en efterfølger. Succesion i biologiens verden er når artssammensætningen i et naturområde ændrer sig i en bestemt rækkefølge.

Det hele starter med at nogle arter kolonialiserer et område, det kunne være et område der er brændt af. Efterhånden vil området ændre sig (fx jordbundsforholdene) og andre arter vil trænge sig på og udkonkurrere de oprindelige arter (fx ved skygning). Det sidste stadium i en succesion kaldes for klimaksstadiet, et slutstadie hvor naturområdet er stabilt. Et eksempel er en dansk bøgeskov.

Sukkerrør

Del siden/ordet

Sukkerrør er et gigantisk tropisk medlem af græsfamilien. Den når at blive 2-4 meter høj og 3-4 cm i diameter før man høster den og fra stænglerne udvinder sukker (rørsukker).

Sukkersyge

Del siden/ordet

Også kaldet diabetes.  Sukkersyge er en fællesbetegnelse for en række uhelbredelige stofskiftesygdomme hvor omsætningen af næringsstoffer ikke forløber normalt. Som navnet antyder er det specielt omsætningen af sukker der tænkes på.

Et af symptomerne for ubehandlet sukkersyge er at der udskilles sukker i urinen. Det har givet ophav til sygdommens latinske navn Diabetes mellitus. Oversat til dansk betyder det “hvad der går igennem med smag af honning”. Der skelnes mellem to typer sukkersyge. Insulinkrævende diabetes (IDDM -Insulin Dependent Diabetes Mellitus) også kaldet for type 1 diabetes eller ungdomssukkersyge samt ikke-insulinkrævende diabetes (NIDDM – Non-Insulin Dependent Diabetes Mellitus) der også kaldes for type 2 diabetes eller gammelmandssukkersyge.

Ikke-insulin krævende diabetes er en type sukkersyge der så at sige kommer snigende. Den er en samlegruppe for flere sygdomme med forskellige årsager og sværhedsgrader. Hos nogle er evnen til at producere insulin nedsat, mens følsomheden overfor insulin i muskel- og fedtceller er nedsat hos andre.

Mange kan klare sig med at lægge deres kostvaner om og spise sundt, og overvægtige kan ofte få det bedre ved blot at tabe sig. Andre behandles med tabletter der får bugspytkirtlen til at producere mere insulin eller som øger cellernes følsomhed for insulin. Endelig er der en del der behandles med insulin.

Der er mange flere, der udvikler ikke-insulinkrævende diabetes end insulinkrævende diabetes. Der er mindst 240.000 danskere eller 2% af befolkningen, der har diabetes. Heraf har 80-90% ikke-insulinkrævende diabetes. Danmark er blandt de lande i verden der har flest tilfælde af diabetes.

Ved insulin krævende diabetes er det som navnet antyder livsnødvendigt at få tilført insulin. Det er en kronisk sygdom som vil have et livslangt forløb. En og oftest flere gange om dagen skal man have tilført insulin ved indsprøjtning.

Sygdommen skyldes at bugspytkirtlen er holdt op med at producere insulin. De celler der normalt producerer insulinen, kaldet Beta-cellerne, er blevet ødelagt ved det der kaldes en autoimmun reaktion. Det er når kroppens immunforsvar opfatter dens egne celler (her beta-cellerne) som fremmede og angriber dem ved at danne antistoffer mod dem. Hvad der sætter gang i denne autoimmun reaktion ved man ikke præcis, men det er sandsynligvis en kombination af arv og miljø (fx virus angreb).

Når bugspytkirtlen ikke producerer nok insulin kan sukker og andre næringsstoffer ikke optages effektivt i kroppens celler, resultatet bliver at koncentrationen af næringsstofferne i blodet stiger. Symptomerne er typisk ekstrem tørst, sukker i urinen, en kropslugt af acetone, træthed og et stort vægttab over kort tid. Insulinkrævende diabetes rammer typisk personer under 40 år.

Sukkulent

Del siden/ordet

En sukkulent er en plante der har samlet væske i stængler og/eller blade. Væsken fungerer som et vanddepot så planten kan klare sig i perioder hvor der er knaphed på vand, fx i ørkener. Bedst kendt er planter som kaktus og agaver.

Sukrase

Del siden/ordet

Sukrase, eller invertase, er et enzym der spalter disakkaridet sukrose (rørsukker) op i fruktose (frugtsukker) og glukose (druesukker). Hos bier er sukrase vigtigt for honningens modning, da det omdanner rørsukkeret i nektaren til fruktose og glukose.

Supernormale stimuli

Del siden/ordet

Supernormale stimuli er påvirkninger der fører til et kraftigere respons en normalt. Skifter man fx et mågeæg ud med et æg der er større udløser det en rugeadfærd hos mågen der er ekstra effektiv og omhyggelig. Man kan også sige at supernormale stimuli er nøglestimuli der er overdrevet.

Sur nedbør

Del siden/ordet

Sur nedbør, også kaldet for syreregn, er kendetegnet ved at indeholde en høj koncentration af brintioner.

Under normale forhold vil nedbør have en surhedsgrad på omkring 5,7. At pH-værdien ikke ligger på de neutrale 7 skyldes at luftens kuldioxid opløses i vandet som kulsyre. Sur nedbør har en pH der er væsentlig lavere (omkring 4). Det skyldes at luftformige forureningsgasser som fx svovldioxid og kvælstofilter (stammende fra bl.a. afbrænding af kul og olie) opløses i vandet og danner henholdsvis svovlsyre og salpetersyre.

Sur nedbør kan føre til en forsuring af de naturområder nedbøren rammer.

Suspension

Del siden/ordet

En suspension er en opslemning.