T-celler

Del siden/ordet

T-celler eller T-lymfocytter, som deres korrekte navn er, er en type hvide blodlegemer, der ligesom B-cellerne produceres i den røde knoglemarv.

I modsætning til B-cellerne modnes T-cellerne ikke i knoglemarven. Modningen sker primært i Thymus. Deraf kommer T’et i navnet. T-cellerne hører til det Specifikke immunforsvar. T-cellerne deles i forskellige typer:

  • T-hjælpeceller
    Aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
  • T-dræberceller
    Dræber inficerede kropsceller
  • T-huskeceller
    Husker den fremmede organismes antigen

t-RNA

Del siden/ordet

Forkortelse for transfer-RNA også kaldet for transport-RNA. Det er en enkeltstrenget nukleinsyre med et kløverbladsformet udseende. I cytoplasma binder det en aminosyre og bringer det hen til ribosomerne. Når den rette triplet i det m-RNA der er koblet til ribosomet er til stede afleveres aminosyren. Ribosomerne kobler aminosyrer sammen til lange kæder der i sidste ende bliver til proteiner.

Talgkirtel

Del siden/ordet

Kirtler i huden der producerer talg/fedt. De munder ud i hårsækken.

I puberteten øges mængden af kønshormoner, bl.a. det mandlige kønshormon testosteron. Hos nogle drenge stimulerer testosteron talgkirtlerne til at producere mere talg. I første omgang resulterer det i, at huden bliver mere fedtet. Kirtlerne ender med at blive tilstoppet, der er nu dannet, det der kaldes en “hudorm”. I de tilstoppede talgkirtler trives nogle af de bakterier, der normalt findes på huden. Bakterierne kan frigøre nogle stoffer, der kan medføre, at talgkirtlerne bliver betændte. Der er nu dannet en bums eller det der kaldes akne/acne.

TATA box

Del siden/ordet

En TATA-box er en DNA basesekvens der typisk ser således ud: TATAAAA. T er basen Thymin og A er basen Adenin.

TATA-box’en er en del af et såkaldt promoter-område på DNA’et. Når der skal dannes et messenger-RNA binder enzymet RNA-polymerase sig først til TATA-box’en. Derefter brydes de to DNA-strenge fra hinanden og RNA-polymerasen kan lave en såkaldt transkription hvorved der dannes et messenger-RNA molekyle.

Taxonomi

Del siden/ordet

Taxonomi er det teoretiske studium af hvordan arter kan klassificeres, dvs. hvordan de kan inddeles i grupper der har noget til fælles (udseende, anatomi m.m.).

Tærskelværdi

Del siden/ordet

En koncentration der ligger under en tærskelværdi anses for ikke at medføre skadelige virkninger på en given organisme. En koncentration der ligger over kan medføre skadelige virkninger.

TDI

Del siden/ordet

TDI er en forkortelse for Tolerable Daily Intake, dvs. tolerabelt dagligt indtag. TDI anvendes om stoffer i fødevarer hvis tilstedeværelse ikke er tilsigtet (fx pesticider i drikkevand og pesticidrester i levnedsmidler).

Telofase

Del siden/ordet

Den sidste fase i celledelingen. Kromosomerne samles i to grupper, en ved hver pol. Der dannes en ny kernemembran rundt om kromosomerne og de mister langsom deres synlighed. Herefter deler cellen sig normalt i to. Forrige fase var anafasen.

Telomerase

Del siden/ordet

Telomeraser er enzymer der er involveret i dannelsen af telomerer (kromosomender) i de fleste eukaryote celler. Telemoraser er en specialiseret type reverse transcriptaser der genopbygger et dobbeltstrenget stykke DNA udfra et enkeltstrenget stykke RNA. Se mere under telomerer.

Telomerer

Del siden/ordet

Endeområderne i et kromosom kaldes for telomerer. De består af bestemte basesekvenser der gentages igen og igen (Humane celler: TTAGGG x N). De er med til at stabilisere kromosomet.

Hver gang cellen deler sig afkortes telomeren. Når cellen har delt sig et vist antal gange er telomeren blevet så kort at cellen dør.

Enzymet telomerase kan forlænge cellens liv ved at genopbygge telomererne, dette foregår bla. i kønsceller og kræftceller (der er ikke langt mellem liv og død…).

Tenebrio molitor

Del siden/ordet

Tenebrio molitor er det latinske navn for melorm.

Teratogenicitet

Del siden/ordet

Teratogenicitet er et stofs evne til at føre til medfødte misdannelser hos et foster.

Termoreceptor

Del siden/ordet

En type temperaturfølsom sansecelle. Se mere under sanseceller.

Testosteron

Del siden/ordet

Testosteron er det mandlige kønshormon.

Testosteron er et steroidhormon der produceres i mandens testikler. Det er ansvarlig for udviklingen af de primære- og sekundære kønskarakterer hos mænd.

De primære kønskarakterer er udvikling, modning og funktion af kønsorganerne. Det er fx produktionen af sædceller.

De sekundære kønskarakterer er skægdannelse, dyb stemme, muskelvækst, kropsbehåring, kropsbygning m.m.

Der produceres også testosteron i binyrebarken. Det sker hos både piger og drenge og har betydning for vækstspurten i puberteten.

Tetracyklin

Del siden/ordet

Tetracyklin er et vigtigt bredspektret antibiotikum. Det anvendes til at behandle bakterieinfektioner ved bl.a. klamydia, malaria og akne (bumser). Det virker ved at hæmme bakteriernes proteinsyntese.

Landbruget har brugt tetracyklin i stor stil i svindeproduktion, og det store forbrug anses for at være en direkte årsag til fremkomsten af de multiresistente MRSA bakterier.

Tetracyklin produceres naturligt af bakterier af slægten Streptomyces.

Tetrodotoxin

Del siden/ordet

Tetrodotoxin er et marint neurotoxin (nervegift) der bl.a. findes hos kuffertfisk (Tetraodon sp.). Indtagelse af 1-2 mg er nok til at dræbe en voksen person. En ret effektiv beskyttelse mod at blive spist…

Tetrodotoxin virker ved at blokere natriumkanalerne i nervecellers cellemembran, derved hindres udbredelsen af nervesignaler.

Forskning tyder på at Tetrodotoxin faktisk ikke produceres af kuffertfisken selv men af forskellige marine bakterier. De lever i et symbiotisk forhold med værten (kuffertfisk m.fl.). Bakterierne har et sted at bo og fisken beskyttes mod at blive spist.

Thalamus

Del siden/ordet

Centralt i hjernen findes det der kaldes for mellemhjernen (diencephalon). Inderst ligger den 3. ventrikel (et hulrum fyldt med cerebrospinalvæske). Thalamus er de to områder der ligger på hver side af ventriklen (med form som et par dueæg).

Thalamus er en slags mellemstation for de sanseindtryk der strømmer ind fra forskellige steder i kroppen (undtagen lugte). Det er her vi bliver “klar over” hvad det er for for en type sanseindtryk der er tale om og hvor de kommer fra. Indtrykkene sendes videre til cortex (hjernebarken) der har til opgave at analysere indtrykkene nærmere og evt. sende dem videre til en bevidst reaktion/handling.

Det kan fx være synsindtryk Thalamus behandler. Gangliecellerne fra hvert øje danner synapser med nerveceller i det område af Thalamus der har med synet at gøre. Herfra ledes synssignalet videre til den del af cortex der har med synet at gøre (i nakken). I cortex foregår der en kompliceret bearbejdelse af synssignalerne, men kort fortalt resulterer det i en synsopfattelse/-oplevelse.

Thymin

Del siden/ordet

En kvælstofholdig base der forkortes med T. Den indgår i opbygningen af DNA. Thymin baseparrer med Adenin.

Thymus

Del siden/ordet

Thymus, også kaldet brislen, er en endokrin kirtel hos pattedyr. Den ligger inde bag den øverste del af brystbenet. I thymus færdigdannes de hvide blodlegemer, der er en del af vores immunforsvar. Især reguleringen af T-lymfocytterne er en vigtig rolle for thymus. Thymus sikrer at de T-lymfocytter der “lukkes ud” i blod- og lymfesystemet kun er nogen der genkender og angriber fremmede antigener.

Thyroxin

Del siden/ordet

Thyroxin (T4) er et jodholdigt stofskiftehormon, der sammen med “søsterhormonet” triiodthyronin (T3) dannes i skjoldbruskkirtlen.

Thyroxin og triiodthyronin stimulerer det grundlæggende stofskifte, og er i det hele taget vigtigt for en normal vækst og udvikling. Frigivelsen af de to hormoner reguleres af hormonet TSH (Thyreoidea Stimulerende Hormon), der produceres af hypofysen. Hvis skjoldbruskkirtlen udskiller for meget af de to hormoner resulterer det i et for højt stofskifte (se under sygdommen Basedow), og hvis der udskilles for lidt resulterer det i for lavt stofskifte (kaldes myksødem).

Tinktur

Del siden/ordet

I medicinsk sammenhæng er en tinktur en alkoholholdig opløsning af ekstrakt (drogeudtræk). Mange naturlægemidler fremstilles som udtræk fra fx rødder.

Toksikologi

Del siden/ordet

Toksikologi er læren om kemiske stoffers skadelig virkning på levende organismer.

Toksin

Del siden/ordet

Et toksin er et stof der er giftigt overfor en bestemt organisme. Oftest bruges betegnelsen toksin om giftstoffer der produceres spontant af levende organismer, også kaldet for biotoksiner.

Fra bakteriernes verden kender vi fx toksinet tetanospasmin der produceres af Clostridium tetani (giver stivkrampe).

Toksiner fra svampe kaldes for Mykotoksiner, toksiner fra planter kaldes for Fytotoksiner og toksiner fra dyr kaldes for Zootoksiner.

Toksinerne vil ofte have en eller anden beskyttende funktion for organismen, fx beskyttelse mod at blive spist. Andre gange kan der være tale om affaldsstoffer eller stoffer der har en eller anden betydning for organismens stofskifte.

Transfedtsyrer

Del siden/ordet

Transfedtsyrer er en type fedtsyrer, der fremstilles industrielt fra flydende umættede fedtsyrer. Det kan fx være sojaolie og majsolie. Ved opvarmning og tilsætning af brint og katalysatorer rettes vinklerne i de umættede fedtsyrer ud. Derved får de nye fedtsyrer næsten den samme rumlige struktur som mættede fedtsyrer. Dvs. at de er faste ved stuetemperatur og dermed lettere at transportere og opbevare.

Nye undersøgelser peger på at indtagelsen af transfedtsyrer giver en øget risiko for hjertekarsygdomme. I Danmark er forbruget af transfedtsyrer i den danske margarine industri blevet kraftigt nedtrappet. En undtagelse for denne udvikling er popkorn og friturefedt. Her er der stadig et stort indhold af transfedtsyrer. På varedeklarationer optræder transfedtsyrer som hærdet fedt/fedtstoffer.

Transformation

Del siden/ordet

Transformation er bakteriers optagelse af plasmider eller kromosomstykker direkte fra omgivelserne. Transformation kan foregå i naturen eller ved gensplejsning i laboratoriet.

Transgen

Del siden/ordet

Transgene planter, dyr eller mikroorganismer har fået tilført gener der er fremmede for arten.

Man omtaler ofte disse transgene arter som genmodificerede. Overførslen sker vha. genteknologi, en teknik hvor man kan ændre i organismers arveanlæg.

Ved at blande gener fra forskellige organismer overskrider man de naturlige artsgrænser. Det er der mange der er skeptiske overfor. Er konsekvenserne belyst ordentligt? Kan de genmodificerede arveanlæg fx sprede sig til andre arter?

Translation

Del siden/ordet

En oversættelsesproces. Den genetiske information der ligger i et m-RNA molekyle oversættes fra en række af baser til en række af aminosyrer. Translationsprocessen foretages af ribosomerne, cellens “proteinfabrikker”.

Translokation

Del siden/ordet

Translokation er når noget flyttes fra et sted til et andet. Eksempler:

  • I genetikken er translokation en slags kromosom mutation hvor en del af et kromosom flyttes over på andet ikke-homologt kromosom.
  • Transport af næringsstoffer i planter (via phloem).

Transpiration

Del siden/ordet

Hos dyr er transpiration afgivelsen af sved fra svedkirtler. Hos planter er det tabet af vand til omgivelserne fra de grønne plantedele (driver optagelsen af vand via rødderne).

Transplantation

Del siden/ordet

Transplantation er en overførsel af et organ fra en donor til en modtager.

Transportsyge

Del siden/ordet

Transportsyge er karakteriseret ved symptomer som kvalme, svimmelhed, kuldegysninger, hovedpine m.m. Transportsyge optræder hos nogle mennesker når de transporteres passivt i fx bil, fly eller skib. I de tilfælde kaldes det også for køre-, luft- og søsyge.

Årsagen til transportsyge er kompleks og ikke fuldt ud klarlagt. Den mest anerkendte forklaring er “sensory conflict”-hypotesen. I følge den teori, opstår tranportsyge når hjernen modtager sansesignaler, om kroppens bevægelse, der konflikter med hinanden og det som hjernen forventer (hukommelse).

Sansesignaler om kroppens bevægelse stammer fra synet, ligevægtscentret i det indre øre, samt fra nerveender i muskler, led, hud og andet væv.

En konfliktsituation kan være når en person læser en bog ombord på en båd der gynger. Ligevægtsorganet i det indre øre, sender signal til hjernen om at personen vipper i takt med båden, mens synet ikke registrere nogen vippen, da det jo er hele kahytten, der vipper. Denne konflikt i signaler kan føre til, at der sendes stimulerende nervesignaler til kvalmecentret.

En joker i dette spil er hjernens forventninger. Vi har en hukommelse der sætter os i stand til at lære fra gang til gang. Hjernen kan lære, at det er OK, at der er en konflikt mellem syn og ligevægt i nogle situationer. På denne måde slipper vi for at der sendes signaler til kvalmecentret. Transportsyge kan med andre ord trænes væk.

Triglycerid

Del siden/ordet

Triglycerider er det mest almindelige forekommende type fedtstof. Et triglycerid består af esterforbindelse mellem glycerol (3 OH-grupper) og tre fedtsyrer.

Triose

Del siden/ordet

Trioser er en gruppe kulhydrater (sukkerstoffer) der består af én sukkerenhed (monosakkarid) med 3 kulstofatomer. En vigtig triose er glyceraldehyd, der er en vigtig del af kulhydratomsætningen.

Triplet

Del siden/ordet

Også kaldet for codon. Det er betegnelsen for en sekvens af tre baser i DNA. Tilsammen danner de den “genetiske kode” for en given aminosyrer eller en start/stop-kode.

Triploidi

Del siden/ordet

En triploid organisme har celler med 3 sæt af hvert kromosom.

Normalt indeholder kropsceller to sæt kromosomer, et fra moderen og et fra faderen. Antallet kaldes for det diploide antal (2n) – hos mennesket er der 46 kromosomer i hver kropscelle.

Det haploide antal er det antal hver forældre bidrager med (n) – dvs. 23 kromosomer hos mennesket. Er der flere end 2 sæt kromosomer til stede i en kropscelle kaldes det for polyploidi (>2n).

Trombose

Del siden/ordet

Trombose leder til tromber = blodpropper.

Tropisme

Del siden/ordet

Om en organismes bevægelse (dreje, bøje etc.) hen imod eller væk fra et eksternt stimuli (lys, varme, tyngdekraft etc.). se fx geotropisme.

Trypanosoma

Del siden/ordet

Trypanosoma er slægtsnavnet for den encellede parasit Trypansoma sp., der er skyld i den afrikanske sovesyge. Se mere under sovesyge.

 

Trypsin

Del siden/ordet

Trypsin er et fordøjelsesenzym, der produceres i bugspytkirtlen. Sammen med andre enzymer udskilles det til tolvfingertarmen, den øverste del af tyndtarmen. Trypsin spalter proteiner op i mindre aminosyrekæder (polypeptidkæder). Det sker som for alle andre fordøjelsesenzymer ved hydrolyse (der optages vand). I første omgang udskilles trypsin i en inaktiv form kaldet trypsinogen.

Trypsinogen

Del siden/ordet

Trypsinogen er den inaktive form, som det proteinspaltende enzym trypsin udskilles på. Når trypsinogen udskilles i tyndtarmen omdannes trypsinogen vha. enzymet enterokinase til trypsin. Enterokinase produceres af celler i tyndtarmsvæggen. Trypsin i sig selv speeder også omdannelsesprocessen op således at der kan produceres en masse trypsin når der er brug for det. At trypsin udskilles på en inaktiv form hindrer at bugspytkirtlen bliver “fordøjet”.

Tryptofan

Del siden/ordet

Tryptofan er en essentiel aminosyre. Se mere under aminosyrer.

TSH

Del siden/ordet

TSH er forkortelsen for det ThyreoideaStimulerende Hormon. TSH produceres af celler i hypofysens forlap. TSH stimulerer skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) til sekretion (udskillelse) af hormonet thyroxin, der øger stofskiftet, og i det hele taget er vigtigt for en normal vækst og udvikling.

Tukaner

Del siden/ordet

Tukaner kaldes også for peberfugle. Det er en familie af store spættefugle. Der kendes ca. 60 arter som alle lever i skove i Syd- og Centralamerika. De har enorme næb med savtakkede rande. De lever af frugt og insekter.

Turgortryk

Del siden/ordet

Turgortryk kaldes også for saftspænding. Turgortryk er det indre tryk der udvikles i en plantecelle vendt mod cellevæggen. Planteceller koncentrerer salte i vakuoler, og de kan ophobe sukker, aminosyrer og organiske syrer. Det resulterer i at plantecellerne konstant optager vand ved osmose. Det kraftige tryk (turgortryk) mod cellevæggen sørger for at cellen er spændstig og stiv, og giver planten en god støtte i de grønne dele.

Turner syndrom

Del siden/ordet

Turner syndrom er en arvelig sygdom hos kvinder hvor antallet af kromosomer i kroppens celler afviger fra det normale (aneuploidi). I stedet for de normale 2 X-kromosomer er der kun et til stede, dvs. der er kun 45 kromosomer ialt (22 par alm. kromosomer og et kønskromosom). Turner piger har en lavere vækst end normalt og underudviklede kønsorganer. På mange måder kan de leve et helt normalt liv.

Turners syndrom

Del siden/ordet

En arvelig sygdom hos kvinder hvor antallet af kromosomer i kroppens celler afviger fra det normale (aneuploidi). I stedet for de normale 2 X-kromosomer er der kun et til stede, dvs. der er kun 45 kromosomer ialt (22 par alm. kromosomer og et kønskromosom). Turner piger har en lavere vækst end normalt og underudviklede kønsorganer. På mange måder kan de leve et normalt liv.

Tvebo

Del siden/ordet

Hos planter der er tvebo findes der kun et køn repræsenteret på hver plante. Dvs. selvbestøvning er udelukket. Eksempler på planter der er tvebo: Stor nælde, hamp, pil og poppel. Andre ord for tvebo er Særbo, Diøcisk eller Dioecus. Se også under Enbo

Tyktarm

Del siden/ordet

Tyktarmen, Colon, er den del af fordøjelseskanalen der kommer efter tyndtarmen og før endetarmen.

Tyktarmen er omkring 1 meter lang. Den er fyldt med bakterier der laver gæringsprocesser og bl.a. producerer vitaminer (K-vitamin og biotin). Vand optages i kroppen og der dannes afføring.

Tyndtarm

Del siden/ordet

Tyndtarmen er den del af fordøjelseskanalen der kommer efter mavesækken og før tyktarmen. Den er omkring 7 meter lang (3,5 x kropslængden). Den deles i tre dele:

  • Duodenum (tolvfingertarmen)
    Den øverste del af tyndtarmen. Den er kun omkring 20 cm lang. Her udmunder kanaler fra bugspytkirtlen (tilførsel af bugspyt) og galdeblæren (tilførsel af galde).
  • Jejunum
    Udgør omkring 40% af tyndtarmen. Det er primært her den endelige nedbrydning og optagelse af næringsstoffer foregår.
  • Ileum
    Den sidste del af tyndtarmen. Den udgør omkring 60% af tyndtarmen. Den munder ud i tyktarmen.

I tyndtarmen sker den endelige nedbrydning af føden, og det er her optagelsen af de nedbrudte stoffer finder sted