Vaccination

Del siden/ordet

Betegnelsen for en indgift (normalt indsprøjtning) af sygdomsfremkaldende organismer der er svækkede eller døde. Denne såkaldte vaccine fremkalder en reaktion fra immunforsvaret:

B-lymfocytter (en type hvide blodlegemer) danner antistoffer mod de fremmede overfladestoffer der stikker udfra de sygdomsfremkaldende organismers overflade (antigener), dermed hæmmes den fremmede organisme. Samtidig sker der en dannelse af B-huskeceller, en anden type B-lymfocytter der kan genkende den fremmede organisme hvis kroppen skulle blive angrebet igen og derefter hurtigt producere antistoffer igen. Dette fænomen kaldes for immunitet.

Vagina

Del siden/ordet

Det samme som skeden. Den del af de kvindelige kønsorganer der forbinder livmoderhalsen med de ydre kønsorganer.

Vakuole

Del siden/ordet

Et celleorganel bestående af en væskefyldt membranomsluttet sæk. Hos planteceller fylder vakuolen det meste af cellens indre. Den indeholder en lang række forskellige stoffer der er vigtige for cellens reproduktion, vækst og udvikling.

Valle

Del siden/ordet

Valle er et biprodukt ved ostefremstilling. Det er en væske der hovedsageligt består af vand, men det indeholder også laktose (mælkesukker), proteiner og mineraler (fx calcium og fosfor). Til fremstillingen af 1 kg ost dannes der ca. 9 liter valle. Det meste valle tørres og bruges i kager og kiks til dyrefoder.

Vand

Del siden/ordet

Vand, H2O, er en kemisk forbindelse bestående af hydrogen (H – brint) og Oxygen (O – ilt). Vand dækker en stor del af jordens overflade, og er livsnødvendigt for alle levende organismer. Mennesket består af ca. 60% vand.

I organismen optræder vand som et opløsningsmiddel, indgår i biokemiske processer, transporterer stoffer m.m. I naturen er vand levestedet for mange organismer, det er en vigtig del af stofkredsløbene og meget mere…

Vandladningsbesvær

Del siden/ordet

Skal man op flere gange om natten for at lade vandet, har man vandladningsbesvær. Oftest er problemet en godartet forstørret blærehalskirtel. Se under Prostata.

Vårflue

Del siden/ordet

Vårfluer er en orden af insekter, der er beslægtet med sommerfugle.

Vårfluers larver lever hele deres liv i vand (som regel ferskvand). De fleste larver bygger karakteristiske transportable cylinderiske/kegleformede huse af blade, pinde, sandkorn m.m. Når larven er blevet stor nok forpupper den sig, og i løbet af nogle få uger dukker det voksne insekt frem.

Vækstfremmere

Del siden/ordet

Vækstfremmere er en gruppe af stoffer, der tilsættes husdyrfoder. Vækstfremmere fremmer væksten hos dyrene og de udnytter foderet bedre. De fleste vækstfremmere er antibiotika (dræber eller hæmmer mikroorganismer), men visse enzymer og bakterier regnes også som vækstfremmere (probiotika).

Brugen af vækstfremmere er blevet kraftigt kritiseret, fordi der er påvist en øget forekomst af antibiotika-resistente bakterier i husdyrbesætninger, der er for foder med vækstfremmere i. Bakterier bliver simpelthen modstandsdygtige overfor de antibiotika der anvendes. Da der desuden er påvist forhøjede koncentrationer af antibiotika-resistente bakterier i de fleste kødtyper i detailhandelen, så frygter myndighederne at brugen af vækstfremmere kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.

Væksthormon

Del siden/ordet

Væksthormon, også kaldet for somatropin, er et hormon der dannes i hypofysens forlap i hjernen. Væksthormon fremmer væksten hos børn og spiller en vigtig rolle i voksnes stofskifte.

Væksthormon anvendes som medicin ved forskellige sygdomme. Piger med Turner syndrom (det ene X-kromosom er defekt) bliver normalt ikke særlig høje. Ved at få tilført væksthormon bliver deres voksenhøjde væsentligt forhøjet.

Væksthormon produceres bl.a. af det danske bioteknologifirma Novo Nordisk. Her er det gensplejsede E-coli bakterier der står for produktionen af hormonet.

Vært

Del siden/ordet

En vært er en organisme der huser en anden organisme (en parasit/snylter) eller et fremmedlegeme (fx et plasmid).

Vættelys

Del siden/ordet

Vættelys er 2-20 cm aflange cigarformede forsteninger af den forhistoriske vættelysblæksprutte. Fossilet er det der er tilbage af blækspruttens bagende.

Vættelysblæksprutten hører til belemnitterne, en nu uddød forhistorisk blækspruttegruppe. Blæksprutterne levede tilbage i kridttiden for 65 til 220 millioner år siden sammen med dinosauerne.

 

Vedvarende energi

Del siden/ordet

Vedvarende energi kaldes også for fornybar eller alternativ energi. Det er energi der kan udnyttes uden at der bliver mindre af den. Solen, vinden, vand (fx bølger), jordvarme, biobrændsel (fx halm), biogas er energiressourcer der hele tiden fornyes. Modsætningen til vedvarende energi er kul, olie og naturgas. Disse ressourcer er af en begrænset mængde. De kaldes for Fossile brændsler.

Vedvæv

Del siden/ordet

Se under xylem.

Vegetationsanalyse

Del siden/ordet

En vegetationsanalyse er en beskrivelse af et områdes vegetation. Det kan fx omfatte:

  • En kortlægning
    En oversigt over arternes fordeling i fx et koordinatsystem
  • Dækningsgradsanalyse
    Hvor mange % af arealet er dækket af den pågældende art.
  • Frekvensanalyse
    Det antal prøveflader hvori arten forekommer. Fx brug af Raunkiærske cirkler.
  • Biomassebestemmelse
    Over- og underjordiske dele fra de forskellige arter tørres ved 105 grader og vejes.
  • Diversitet
    Antallet af arter.
  • m.m.

Vekselvarm

Del siden/ordet

Vekselvarme dyr, eller koldblodet dyr, har ikke en konstant kropstemperatur. De har en indre temperatur der følger temperaturen i omgivelserne. Modsætningen er de ensvarme dyr, der har en konstant kropstemperatur.

Vekselvarme dyr kaldes også for ektotherme dyr, da de henter deres varmeenergi udefra (ekto=udefra, therm=temperatur).

Vekselvarme dyr er hvirvelløse dyr, fisk, padder og krybdyr.

Vektor

Del siden/ordet

En vektor er en Bærer.

Indenfor genteknologien er en vektor fx en virus eller et plasmid. Vektoren overfører DNA fra en donororganisme til en værtsorganisme. Fra donororganismen isoleres noget DNA og det splejses ind i vektorens DNA. Det nye DNA kaldes for rekombinant DNA og det overføres til en værtsorganismes DNA.

Indenfor parasiternes verden er en vektor stadig en Bærer. Det der overføres er ikke DNA men en parasit. Vektoren er den organisme der overfører parasiten til en værtsorganisme. En vektor er fx malariamyggen. Den overfører malariaparasitter til mennesker.

Vena cava inferior

Del siden/ordet

Vena cava inferior er det latinske navn for den nedre hulvene. Det er en stor vene, der leder blodet fra den nedre del af kroppen tilbage til hjertets højre forkammer. Vena cava superior er den øvre hulvene.

Vena cava superior

Del siden/ordet

Vena cava superior er det latinske navn for den øvre hulvene. Det er en stor vene, der leder blodet fra den øvre del af kroppen tilbage til hjertets højre forkammer. Vena cava inferior er den nedre hulvene.

Vener

Del siden/ordet

En type blodkar der fører blodet tilbage til hjertet.

Venoler

Del siden/ordet

Navnet på de mindste vener. Venolerne opsamler blodet fra de mindste blodkar, kapillærerne, og fører det videre til venerne.

Ventilation

Del siden/ordet

Det at trække vejret (ånding).

Ventral

Del siden/ordet

Det der vender mod bugen/maven. Modsat dorsal, det der vender mod ryggen.

Ventrikel

Del siden/ordet

Ventrikel er den latinske betegnelse for mavesækken. Betegnelsen anvendes også generelt om hulrum, fx i hjernen eller hjertet.

Viagra

Del siden/ordet

Viagra er et lægemiddel mod impotens (erektionsbesvær) hos mænd. Produceres af Pfizer. Viagra virker ved at øge effekten af gasarten nitrogenoxid (NO).

Nitrogenoxid frigøres normalt i penis ved seksuel stimulering. Det binder sig til enzymet guanylyl cyclase, der øger produktionen af cGMP (ud fra GTP). cGMP får den glatte muskulatur i penis til at slappe af, hvorved blodtilstrømningen øges og der kommer en rejsning.

Viagra virker ved at hæmme enzymet phosphodiesterase-5 (PDE5), der nedbryder cGMP til GTP. Derved bibeholdes en øget koncentration af cGMP i det glatte muskulaturvæv, hvilket resulterer i en øget blodtilstrømning og øget chance for rejsning af penis.

Vibrio

Del siden/ordet

Vibrio er slægtsnavnet for en gruppe stavformede gram-negative bakterier. Der er beskrevet mere end 50 forskellige arter. Bakterierne har en enkelt flagel i den ene ende, som de bevæger sig med. De lever typisk i havvand, men er også vidt udbredt i ferskvand. Mange arter lever i et symbiotisk forhold med marine dyr som fx. skaldyr. En del er patogene (skadelige) overfor mennesker, det giver sig ofte udslag i kraftig diaré.

Vibrio cholerae er vel den kendteste art. Bakterien producerer et kraftigt giftstof der angriber tarmens epithel og forårsager kraftig diaré. Sygdommen hedder Kolera, og ubehandlet kan man dø i løbet af få timer. Udbrud af kolera hænger sammen med dårlig hygiejne, fx hvis drikkevandet er forurenet med fækalier (med kolerabakterier i). Kolera er meget sjælden i industrialiserede lande.

Vibrio vulnificus kan man få et uønsket bekendtskab med hvis man spiser rå skaldyr der er inficeret med denne bakterie. Specielt i varme somre skal man holde sig fra rå østers.

Vinterdepression

Del siden/ordet

Når den mørke vintertid rammer landet rammes omkring 250.000 mennesker af en vinterdepression. De bliver triste, trætte og har mest lyst til at blive liggende under dynen. Depressionen kan for nogles vedkommende med held behandles med lysterapi. 15-60 minutters lysbad om dagen er det mest normale. Se mere under lysterapi.

Virulens

Del siden/ordet

En generel beskrivelse af en mikroorganismes evne til at fremkalde sygdom hos en anden organisme fx mennesket.

Virulensfaktor

Del siden/ordet

En virulensfaktor er en faktor der bidrager til udviklingen af en bestemt sygdom. Det kan være en mikroorganisme, et toxin, et enzym eller lignende.

Virus

Del siden/ordet

En gruppe meget små mikroorganismer (mindre end bakterier). De kan ikke siges at være levende, da de ikke har noget selvstændigt stofskifte.

Virus er kun i stand til at formere sig når de befinder sig i en levende værtscelle. Et virus består af en kerne af arvemateriale (enkelt- eller dobbelt strenget RNA eller DNA) omgivet af en indre proteinkapsel, der igen ofte er omgivet af en ydre proteinkapsel.

Vitalkapacitet

Del siden/ordet

Vitalkapacitet (VC) er den maksimale mængde luft, der kan udåndes efter en maksimal indånding.

Vitalkapacitet defineres også som forskellen i lungevolumen mellem fuld inspiration (TLC) og fuld eksspiration (RV). Man kan sige at vitalkapaciteten er et udtryk for størrelsen af ens lunger. VC vil primært afhænge af højde. Normalt har kvinder en VC på 3 liter, og mænd har en VC på 5-6 liter.

Hvis man måler FVC (forceret vitalkapacitet) eller FEV1 (forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund) får man også et mål for lungernes funktionsevne. Det bruges bla. til at diagnosticere astma.

Vitaminer

Del siden/ordet

Vitaminer er organiske molekyler der er vitale for at vores krop kan fungere. Med nogle få undtagelser kan vi ikke selv danne vitaminer. Det er derfor livsnødvendigt at vi får dem tilført i tilstrækkelig mængder via kosten eller som kosttilskud.

Vitaminer inddeles i to grupper:

  1. Vandopløselige vitaminer. C-vitamin og B-vitamingruppen
  2. Fedtopløselige vitaminer. A-, D-, E- og K-vitaminer

De vandopløselige vitaminer indgår primært i opbygningen af enzymer (som coenzymer), der katalyserer omsætningen af næringsstoffer.

De fedtopløselige vitaminer varetager mere forskellige funktioner, såsom udviklingen af epithelceller (A-vitamin), calcificering af knoglerne (D-vitamin), beskyttelse af cellemembraner (E-vitamin) og specielle proteiners funktion ved blodstørkning (K-vitamin).

Vomacidose

Del siden/ordet

Vomacidose finder man inden for kvægavl. Det er når vommen (en del af koens mave) hos køerne bliver sur. Det opstår bl.a. når der fodres med valset korn. Stivelsen i kornet nedbrydes så hurtigt at pH i koens vom falder dratisk. En sur vom kan give store sundhedsproblemer, og ved pH under 5 kan der opstå muskellammelser og koen kan dø.

Vommen

Del siden/ordet

Den første del af koens mave.

Her æltes føden og den blandes med mikroorganismer og spyt. Forholdene er anaerobe (ingen ilt). Nogle af mikroorganismerne nedbryder bl.a. cellulose, der ellers ville være en utilgængelig energikilde for koen.

Efter vommen ledes føden videre til netmaven, bladmaven og til sidst kallun.

Vorter

Del siden/ordet

Vorter på hænder og fødder skyldes infektion med vortevirus. Der kendes mere end 60 forskellige vortevirus. De angriber hudceller og danner tusinder af nye viruspartikler. De spreder sig ikke til blodet. Derfor er kroppens immunforsvar ret længe om at danne antistoffer mod vortevirus. Behandlingen er svær og langvarig. Den består oftest af frysebehandling eller afskæring af vorten.

VX

Del siden/ordet

VX er en af de giftigste nervegifte der findes. Det er fremstillet første gang i England i 1952. Det er en organofosfat og indtagelse af bare 200 mikrogram er nok til at man dør.

VX virker ved at blokere enzymet acetylcholinesterase. acetylcholinesterase er et enzym der nedbryder acetylcholin. Acetylcholin er et transmitterstof der stimulerer muskelsammentrækning. Ved at blokere acetylcholinesterase sker der en vedvarende muskelsammentrækning, og det ender med at man dør ved kvælning.

Et uhyggeligt eksempel på dets brug har vi oplevet d. 24 februar 2017 i Malaysia, hvor Kim Jong Nam, halvbror til den Nord Koreanske leder Kim Jong Un, blev overfaldet i lufthavnen i Kuala Lumpur.