Vaccination er betegnelsen for en indgift (normalt indsprøjtning) af sygdomsfremkaldende organismer der er svækkede eller døde. Denne såkaldte vaccine fremkalder en reaktion fra immunforsvaret:
B-lymfocytter (en type hvide blodlegemer) danner antistoffer mod de fremmede overfladestoffer der stikker ud fra de sygdomsfremkaldende organismers overflade (antigener), dermed hæmmes den fremmede organisme.
Samtidig sker der en dannelse af B-huskeceller, en anden type B-lymfocytter der kan genkende den fremmede organisme hvis kroppen skulle blive angrebet igen og derefter hurtigt producere antistoffer igen. Dette fænomen kaldes for immunitet.
Vækstfremmere er en gruppe af stoffer, der tilsættes husdyrfoder. Vækstfremmere fremmer væksten hos dyrene og de udnytter foderet bedre. De fleste vækstfremmere er antibiotika (dræber eller hæmmer mikroorganismer), men visse enzymer og bakterier regnes også som vækstfremmere (probiotika).
Brugen af vækstfremmere er blevet kraftigt kritiseret, fordi der er påvist en øget forekomst af antibiotika-resistente bakterier i husdyrbesætninger, der er for foder med vækstfremmere i. Bakterier bliver simpelthen modstandsdygtige overfor de antibiotika der anvendes. Da der desuden er påvist forhøjede koncentrationer af antibiotika-resistente bakterier i de fleste kødtyper i detailhandelen, så frygter myndighederne at brugen af vækstfremmere kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker.
Vedvarende energi kaldes også for fornybar eller alternativ energi. Det er energi der kan udnyttes uden at der bliver mindre af den. Solen, vinden, vand (fx bølger), jordvarme, biobrændsel (fx halm), biogas er energiressourcer der hele tiden fornyes. Modsætningen til vedvarende energi er kul, olie og naturgas. Disse ressourcer er af en begrænset mængde. De kaldes for Fossile brændsler.
Vinterdvale, eller vinterhi, er når visse dyr går i dvale pga. mangel på føde eller når temperaturen udenfor bliver meget lav.
Vinterdvale er en overlevelsesstrategi, hvor der spares på energien, sådan at dyrene kan overleve svære tider. Mange af deres livsfunktioner nedsættes til et minimum. Kropstemperatur, vejrtrækning, puls og stofskifte sænkes betragteligt.
Eksempler på danske dyr der går i vinterdvale er pindsvin, hugorm, snog, flagermus, hasselmus, birkemus og en masse insekter som myggelarver og sommerfugle.
Vinterdvale og vinterhi skal ikke forveksles med vintersøvn. I vintersøvn ændres kroppens funktioner ikke lige så drastisk. Der bliver blot sover lidt mere for at spare på energien. Dyr som egern og grævling sover vintersøvn.
Det samme som vinterdvale.
