Vaccination

Del siden/ordet

Vaccination er betegnelsen for en indgift (normalt indsprøjtning) af sygdomsfremkaldende organismer der er svækkede eller døde. Denne såkaldte vaccine fremkalder en reaktion fra immunforsvaret:

B-lymfocytter (en type hvide blodlegemer) danner antistoffer mod de fremmede overfladestoffer der stikker ud fra de sygdomsfremkaldende organismers overflade (antigener), dermed hæmmes den fremmede organisme.

Samtidig sker der en dannelse af B-huskeceller, en anden type B-lymfocytter der kan genkende den fremmede organisme hvis kroppen skulle blive angrebet igen og derefter hurtigt producere antistoffer igen. Dette fænomen kaldes for immunitet.