Vomacidose

Del siden/ordet

Vomacidose finder man inden for kvægavl. Det er når vommen (en del af koens mave) hos køerne bliver sur. Det opstår bl.a. når der fodres med valset korn. Stivelsen i kornet nedbrydes så hurtigt at pH i koens vom falder dratisk. En sur vom kan give store sundhedsproblemer, og ved pH under 5 kan der opstå muskellammelser og koen kan dø.

Vommen

Del siden/ordet

Den første del af koens mave.

Her æltes føden og den blandes med mikroorganismer og spyt. Forholdene er anaerobe (ingen ilt). Nogle af mikroorganismerne nedbryder bl.a. cellulose, der ellers ville være en utilgængelig energikilde for koen.

Efter vommen ledes føden videre til netmaven, bladmaven og til sidst kallun.

Vorter

Del siden/ordet

Vorter på hænder og fødder skyldes infektion med vortevirus. Der kendes mere end 60 forskellige vortevirus. De angriber hudceller og danner tusinder af nye viruspartikler. De spreder sig ikke til blodet. Derfor er kroppens immunforsvar ret længe om at danne antistoffer mod vortevirus. Behandlingen er svær og langvarig. Den består oftest af frysebehandling eller afskæring af vorten.