Åkandefamilien

Del siden/ordet

Åkandefamilien (Nymphaeáceae) omfatter i Danmark hvid åkande (Nymphaeá alba) og gul åkande (Nuphar lútea). Det er flerårige vandplanter der flyder på vandoverfladen lige udenfor rørsumpen. Blomsten og bladet flyder på vandoverfladen, og deres tynde stilke når 3-4 meter ned på bunden, hvor deres rødder er fæstet i dyndet.

Ål

Del siden/ordet

Ålen Anguilla anguilla er en benfisk der hører til ålefamilien. Dens føde består bl.a. af insektlarver, fisk, orme og krebsdyr.

Ål lever et foranderligt liv hvor både udseende, levested og levevis skifter flere gange i livsforløbet.

De første 3 år af sin tilværelse er den en 5-70 mm lang glasklar pileformet larve. Den kommer til verden på bunden af Sargassohavet (på 5 km’s dybde). I løbet af et par år føres larverne med Golfstrømmen tilbage til Europa. I dette stadie kaldes den for Glasål.

I de næste 8-15 år lever de i ferskvand og til dels brakvand. De skifter udseende og får en mørkebrun/grålig overside og en gullig underside. På dette tidspunkt kaldes de for Gulål. Hannerne bliver op til en halv meter lange mens hunnerne kan bliver over en meter.

Når de bliver kønsmodne forlader de det ferske vand og begiver sig på vandring gennem vore indre farvande og ud i Atlanterhavet hvor de gyder på bunden af Sargassohavet. På det tidspunkt kaldes de for Blankål. Efter endt gydning dør de.

 

Åndedrætscenter

Del siden/ordet

Et lille område i den forlængede rygmarv i hjernen. Centeret styrer både åndedrætsdybden og -frekvensen (hurtigheden). Det registrerer blodets kuldioxid indhold, helt præcist kuldioxidtrykket. Jo højere kuldioxidtryk jo dybere og hurtigere åndedræt.

Åndedrætssystem

Del siden/ordet

For at vores krop kan fungere, er vi bl.a. nødt til, at få tilført ilt fra den luft der omgiver os. Det sørger åndedrætssystemet for. I lungerne optages den livsvigtige ilt samtidig med, at kuldioxid, et affaldsstof fra åndingsprocessen i cellerne, udskilles.

Når ribbenene føres udad og mellemgulvet trækker sig sammen, bliver den atmosfæriske luft suget ind i lungerne. Via luftrøret, bronchierne og bronchiolerne ender luften i alveolerne. Det er bittesmå hulrum omgivet af de mindste blodkar, kapillærerne. Ilt passerer fra alveolerne over i blodet, og kuldioxid passerer den modsatte vej. Udåndingen foregår passiv, når musklerne i mellemgulvet og imellem ribbenene slapper af.

Årefodede

Del siden/ordet

En orden af store svømmefugle. Årefoden hentyder til at alle 4 tæer er forbundet med svømmehud. De har langt kraftigt næb, perfekt til at fange fisk med. Til de årefodede hører bl.a. pelikaner, skarver, suler og fregatfugle.

Årevingede

Del siden/ordet

De årevingede Hymenoptera er en af de største insektordner med over 250.000 beskrevede arter. Bier, hvepse og myrer kunne man også sige. De årevingede deles i to underordner: Stilkhvepse (Symphyta) og savhvepse (Apocrita). Stilkhvepse omfatter træhvepse, halmhvepse, bladhvepse m.fl. Savhvepse omfatter snyltehvepse, galhvepse, myrer, gedehamse, gravehvepse, bier m.fl.