Rhesusbarn

Del siden/ordet

Et Rhesusbarn er et barn der fødes med en blodsygdom relateret til Rhesussystemet. Baggrunden for sygdommen er beskrevet nærmere nedenfor:

Hvis en gravid Rhesus negativ kvinde får et barn med en Rhesus positiv mand, er der mindst 50% chance for at de får et Rhesus positivt barn. Hvis der trænger noget Rhesus positivt blod fra fosteret ind i moderen danner hun antistoffer mod det. Dette kaldes for rhesusimmunisering. Antistofferne vil forblive i moderens blod for altid.

Ved en senere graviditet kan disse antistoffer trænge over i fosterets blodkredsløb og hvis fosteret er Rhesus positivt angribes dets røde blodlegemer, og det kan i svære tilfælde dø. En gravid Rhesus negativ kvinde har en risiko for at udvikle antistoffer under graviditeten. Hvis fosteret er Rhesus D positivt og der kommer en smule af fosterets blod over i moderen vil moderens immunforsvar producere antistof mod fosterets blod og derved mod Rhesus faktoren. Dette kaldes for rhesusimmunisering. Antistofferne vil forblive i moderens blod for altid.

I nogle tilfælde kan rhesusimmuniseringen medføre, at næste gang kvinden bliver gravid med et Rhesus D positivt foster, kan antistofferne havne i fosterets blodkredsløb og give anledning til hæmolyse af de røde blodlegemer resulterende i blodmangel og evt. fosterdød.

Related entries