Alkylphenoler er en gruppe af kemiske stoffer der består af en phenoldel og en alkyldel (kæde af CH3-grupper). Alt efter længden af alkylkæden skelner man mellem nonylphenol, octylphenol osv. Alkylphenoler anvendes som hjælpestoffer i sprøjemidler, i antikonseptionsmidler, indenfor plast- og farve/lakindustrien m.m. Desuden fremkommer alkylphenoler som nedbrydningsprodukt af Akylphenolethoxylater, der anvendes som vaskeaktivtstof i rengøringsmidler. En opgørelse fra 1995 fra Miljøstyrelsen anslår at det totale årlige forbrug af alkylphenol og deres ethoxylater ligger på cirka 2000 tons.
Nonylphenolforbindelser er på Miljøstyrelsens liste over uønskede kemiske stoffer. De er fundet i jord og vandmiljø i koncentrationer, der sandsynligvis kan føre til uønskede effekter som f.eks. optagelse af stofferne i visse spiselige planter, giftvirkning over for levende organismer og bioakkumulering. Sammen med en række andre stoffer har Alkylphenoler (og deres ethoxylater) en hormonforstyrrende effekt, man siger at de er østrogenlignende stoffer. Hypotesen er at der er en sammenhæng mellem forringet hanlig forplantningsevne hos mennesker og dyr samt brystkræft hos kvinder og hormonlignende stoffer i det omgivende miljø.