AB0-system

Det mest kendte af menneskets mere end 15 blodtypesystemer. I AB0-systemet kan man have blodtypen A, B, AB eller 0 (nul). Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer kaldet antigener der sider på de røde blodlegemer. Dannelsen af antigenerne er styret...

Abduktion

Om en bevægelse bort fra kroppens centrale akse. I modsætning til adduktion, der er en bevægelse ind mod kroppens centrale akse.

Abiotisk

Den ikke-levende del af levende organismers omgivelser. En abiotisk faktor kan være lysintensitet, temperatur, vind, ilt, vand, plads m.m. Den biotiske del består af de levende organismer.

Aborre

Aborren (Perca fluviatilis) er en benfisk. En af de mest almindelige ferskvandsfisk, den laver dog også i brakvand. Aborren har grøn ryg og gullig bug, 5-6 mørke tværbånd, bug-, gat- og halefinne er gulrøde. Den kommer sjældent til at veje over 1,5 kg. Føden består af...

Abort

Når en graviditet afbrydes inden udgangen af 28. svangerskabsuge og fosteret ikke er levedygtigt, er der tale om en abort. En abort kan ske spontant eller provokeret. I Danmark har man ret til at få foretaget en abort inden udløbet af 12....

Abscisinsyre

Et plantehormon. Det virker primært væksthæmmende. Det findes bl.a. i store mængder i overvintrende knopper. Desuden er det indvolveret i spalteåbningernes funktion. En øget mængde af abscicinsyre fører til en lukning af spalteåbningerne.

Absorbtion

En proces hvor et stof “opsuges”. Det kan fx være optagelsen af de små molekyler (aminosyrer, fedtsyrer, glukose m.m.), der dannes ved fordøjelsesprocesserne i tyndtarmen.

Abstinenser

Symptomer som fx angst, svedanfald, hjertebanken eller mavesmerter. Optræder hos personer der misbruger narkotika, alkohol eller medicin når de ikke indtager stofferne. Symptomerne opstår fordi de berøves den gift de er vænnet til.

Acceptabelt-Dagligt-Indtag

Forkortes også ADI. Anvendes for stoffer der bevidst tilsættes fødevarer for at opnå en bestemt virkning. Det kan fx være konserveringsmidler, farvestoffer, smagsstoffer etc. Det er den mængde forskerne mener at et menneske kan indtage hver dag gennem hele sit liv,...

Acetyl-CoA

Et enzym centralt placeret i stofskiftet, specielt dannelsen af energi. Acetyl-CoA er en 2C-forbindelse (2 C-atomer). Det er bindeleddet mellem glykolysen og Krebs cyklus. Slutproduktet i glykolysen er pyrovat. Hvis der er ilt tilstede, bliver pyrovat omdannet til...

Acetylcholinesterase

Et enzym der findes i forskellige væv (fx muskler). Det nedbryder acethylcholin, der er et stof der bl.a. udskilles af de nerver der aktiverer muskelkontraktioner. Acetylcholin esterase er på denne måde med til at styre overførslen af nerveimpulser mellem nerveceller...

Acetylsalicylsyre

Et stof der indgår i svagt virkende smertestillende lægemidler. Det findes fx i aspirin, albyl, idotyl og magnyl. Acetylsalicylsyre omdannes hurtigt i kroppen til salicylsyre. De virker begge smertestillende. Kodimagnyler er en kombination af acetylsalicylsyre og...

Acidophilus

Sammen med Bifidobacterium udgør Acidophilus gruppen af mælkesyrebakterier. Acidophilus findes i tyndtarmen, mens Bifidobacterium findes i den nedre del af tyndtarmen og i tyktarmen. Mælkesyrebakterierne elsker sure pH-forhold. De er i stand til at omdanne sukker til...

Acoelemater

Dyr uden kropshule (coelom). Det kan fx være fladorme og bændelorme. Se også under Coelemater.

ACTH

ACTH er en forkortelse for Adreno Cortico Trope Hormon. Det er et overordnet hormon der produceres i hypofysens forlap. Det er et proteinmolekyle der består af 39 aminosyrer. ACTH stimulerer binyrerbarken til at danne den gruppe af hormoner der kaldes for...

Actrapid

Et hurtigtvirkende insulinpræparat produceret af Novo Nordisk. Det virker indenfor en halv time og virkningen er væk efter 4 timer.

Adaptation

Betyder tilpasning. Indenfor evolutionslæren er der fx tale om adaptation, når en art tilpasser sig de omgivelser, den lever i.

Adduktion

Om en bevægelse ind mod kroppens centrale akse. I modsætning til abduktion, der er en bevægelse bort fra kroppens centrale akse.

Adenin

En kvælstofholdig base. Den indgår i opbygningen af både DNA og RNA. Adenin baseparrer enten med thymin (i DNA) eller uracil (i RNA).

Adenosin

Adenin + ribose (et nukleosid). Indgår i ATP, DNA og RNA.

Adenovirus

Adenovirus er en virusgruppe der har DNA som arvemateriale. De er opbygget af trekantede plader (30-kant). de er ofte årsager til luftvejsinfektioner. De anvendes til genterapi i behandlingen af cystisk fibrose.

Adfærdsbiologi

Også kaldet for etologi. Læren om organismer udadrettede aktiviteter. Det er en videnskab der beskriver dyrs adfærd i forhold til det miljø de lever i. Adfærdsbiologiens grundlægger var Konrad Lorenz (f. 1903). Han er bedst kendt for sin teori om de medfødte...

ADI

Forkortelse for Acceptabelt Dagligt Indtag.

ADP

Forkortelse for Adenosindifosfat. En energirig kemisk forbindelse. Består af nukleosidet Adenosin hvortil der er bundet 2 fosfatgrupper. Hvis der fraspaltes en fosfatgruppe frigives der energi og ADP omdannes til AMP (adenosinmonofosfat). ADP dannes bl.a. når der...

Adrenalin

Et hormon der produceres i binyremarven, kaldes også for epinephrine. Det frigives til resten af kroppen i stresssituationer. Det gør kroppen “klar til kamp”. Adrenalin har mange funktioner. En af de vigtigste er at mængden af glukose og fedtsyrer i blodet...

Adsorption

Binding af en væske (eller gas) til ydersiden af en fast overflade.

ADT

Forkortelse for Anbefalet Daglig Tilførsel. Det er de daglige koncentrationer af vitaminer og mineraler, som det anbefales at vi indtager. ADT-værdierne er fastsat af Sundhedsministeriet ud fra de næringsstofanbefalinger, de har fået fra eksperter på...

Aerob

Tilstedeværelse af ilt. Organismer der er aerobe behøver ilt for at kunne leve.

Aerococcus

Aerococcus sp. (A. viridans, A. urinae, A. christensenii ) er gram positive christenseniide bakterier (coccer), de hører til gruppen af mælkesyrebakterier. Aerococcus bakterierne findes overalt i naturen. Der er ofte tale om patogene bakterier der bl.a. kan forårsage...

Aerosoler

Samling af små dråber af væske der svæver rundt i luften

Afasi

Når en person mister en større eller mindre del af de sproglige evner. Opstår ofte ved en hjerneskade, som fx en blodprop i hjernen.

Afbrudt samleje

Afbrudt samleje (Coitus interruptus) er når et samleje afbrydes lige inden sædafgang. En ret usikker præventionsmetode, da den er afhængig af mandens evne til, at erkende hvornår han “kommer”. Desuden frigives der en smule væske indeholdende sædceller lige...

Afebril

Feberfri, kropstemperatur mellem 36.5 – 37,5°C

Aferese

Aferese betyder “at tage væk” på græsk. Udtrykket bruges om den måde at tappe blod på, hvor man kun tager enkelte delelementer ud, fx blodplader eller blodplasma. Det sker ved hjælp af en maskine, der kaldes for en blodcelleseparator. Den centrifugerer...

Affald

Det vi kasserer. Det der betegnes som affald er oftest et spørgsmål om økonomiske kriterier og prioriteringer.

Afferent

Tilførende. Afferente blodkar fører blod bort til fx hjertet. I modsætning til Efferent.

Affinitet

Inden for kemiens verden beskriver det stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden. I toksikologiens verden kan det beskrive et stofs tilbøjelighed til at binde sig til at et aktivt center og derigennem udløse forskellige hændelser.

Aflatoxiner

Aflatoxiner er en gruppe mycotoxiner (svampegiftstoffer) som produceres af svampene Aspergillus flavus og Aspergillus parasiticus. Aflatoxiner er stærkt kræftfremkaldende, og de sættes i forbindelse med leverkræft. Det er især i jordnødder, paranødder, dadler og...

Afrodisiakum

Elskovsmidler der stimulerer kønsdriften og den seksuelle evne og nydelse.

Agar

Et medium der bruges til at dyrke mikroorganismer.

Agenda-21

Agenda betyder dagsorden. Agenda 21 er det handlingsprogram for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, der blev vedtaget i forbindelse med FN’s konference i Rio de Janeiro i 1992. Udover at fokusere på en begrænsning af de menneskeskabte miljøproblemer...

Agglutination

Sammenklumpning. Fx af røde blodlegemer, hvis to blodtyper der ikke kan forliges blandes sammen.

Aggression

Indenfor adfærdsbiologien er agression en dominerende eller fjendtlig adfærd overfor en artsfælle. Den kommer bl.a. til udtryk i forbindelse med territorialadfærd og dannelse af hakkeorden. Aggressiv adfærd forhindrer at der hele tiden konkurreres blandt individerne i...

Agonist

Om den muskel der i særlig grad er ansvarlig for en bevægelse. Den kaldes også for prime mover. De andre muskler der støtter bevægelsen ved at trække sig sammen kaldes for synergistre (samarbejdere).

Agrobakterium-tumefaciens

En bakterie der inficerer planteceller og forårsager sygdommen rodhalsgalle. Ved infektionen indføres et lille stykke af bakteriens DNA i plantecellens DNA. Denne egenskab anvendes ved gensplejsning af planter.

AIDS

Forkortelse for Acquired ImmunoDeficiency Syndrome eller på dansk Erhvervet immundefekt syndrom. En sygdomstilstand der forårsages af HIV-virus. AIDS er stadiet hvor HIV-virus har beskadiget immunforsvaret så meget, at det ikke længere beskytter kroppen...

Ajle

Ajle er urin fra kvæg, svin og andre husdyr.

Akne

Akne (eller acne) er den lægelige betegnelse for bumser eller uren hud. Det er en hudlidelse der hænger sammen med de naturlige hormonforandringer der opstår i puberteten. Vi kan med andre ord ikke slippe for acne, men nogle er hårdere angrebet end andre. Acne opstår...

Akromegali

Akromegali kaldes også for Perifer kæmpevækst. Akromegali er en sjælden sygdom karakteriseret ved en ukontrolleret vækst af hænder, fødder, næse, underkæbe, tunge og hjerte. Sygdommen skyldes en overproduktion af væksthormon i kroppen (hypofysen) eller en unaturlig...

Aktin

Et globulært (kugleformet) protein der findes i alle eukaryote celler. Aktin molekyler bindes til hinanden og danner filamenter (trådlignende strukturer). Aktin indgår sammen med myosin i sarkomeret (musklernes kontraktile enhed). Se mere under sarkomer. Aktin indgår...

Aktiv-transport

En energikrævende transport af stoffer over en membran. Normalt transporteres et stof fra en lavere til en højere koncentration. Dette kræver tilførsel af energi.

Aktivt-slamanlæg

En biologisk metode til at rense spildevand. Spildevand gennemluftes med atmosfærisk luft. Hermed sørges for ilt og omrøring til den renseproces mikroorganismer i vandet står for. Bakterier m.m. udnytter og nedbryder de komplicerede organiske molekyler i spildevandet...

Akut-giftighed

Også kaldet akut toksicitet. Akut betyder “pludseligt opstået”, toksisk betyder giftigt for levende organismer. I akutte tests hvor man vil vurdere et stofs giftighed vil forsøgsperioden være kort i forhold til forsøgsorganismens livscyklus (normalt højst...

Albinisme

Mangel på pigment i hud, hår eller øjne hos dyr eller mennesker.

Albumin

Det mest udbredte protein i blod. Det produceres primært i leveren. Albumin er med til at sørge for at væskedelen i blodet forbliver i blodkredsløbet (osmotisk tryk). Desuden hjælper albumin med transport af forskellige stoffer (bla. hormoner og fedtsyrer).

Alcalase

Alcalase er Novo’s første vaskemiddelenzym fremstillet ved gæring. Enzymet kan fjerne genstridige pletter fra blod og sved. I 1963 anvendtes det for første gang i vaskemidlet Bio-Tex.

Aldosteron

Aldosteron er et hormon der produceres i binyrebarken. Det virker på nyrens distale tubulus og stimulerer en reabsorption (genoptagelse) af natriumioner (Na+). Der følger passivt vand med ved osmose. Produktionen af aldosteron styres af enzymet renin, der dannes i...

Aldring

Hvad er det der gør at en art som fx mennesket øjensynligt støder på en aldersgrænse. Det er en af de gåder, der har optaget videnskabsmænd til alle tider. Det at blive ældre er et komplekst fænomen, der er et produkt af både genetiske/arvelige faktorer og af...

Alfa-celler

Findes i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. De er ansvarlige for produktionen af glukagon, et hormon der får blodsukkeret til at stige. Se også under Glukagon.

Alfa-føtoprotein

Alfa-føtoprotein (AFP) er et protein der dannes af et foster mens det vokser. Hvis det ufødte barns rygmarv ikke udvikles normalt dannes der store mængder AFP. AFP siver ud i fostervandet og videre til moderens blod. En AFP-test er en blodprøve eller fostervandsprøve...

Alfastråling

Radioaktiv stråling hvor der udsendes alfapartikler. De er identiske med helium, dvs. der udsendes 2 protoner og 2 neutroner. Det er de tungeste atomer der udsender denne type stråling, helt præcist kerner hvor antallet af protoner er over 83. Alfastråling er ligesom...

Alger

Alger er vandmiljøets pendant til landjordens grønne planter. Ligesom sine slægtninge på landjorden kan de lave fotosyntese og således skaffe energi til deres egen vækst. Der findes både encellede og flercellede former. De encellede alger kaldes også for Fytoplankton....

Algicid

Et kemisk stof der anvendes til at bekæmpe algevækst. Et eksempel er kobberbaserede midler (fx kobbersulfat).

Alifatiske-kulbrinter

En gruppe organiske stoffer der består af både mættede og umættede kulbrinter. Mættede alifatiske kulbrinter kaldes alkaner (eller parafiner), og kan fx være methan, ethan, propan og butan. Umættede alifatiske kulbrinter kaldes alkener (eller olefiner), og kan fx være...

Alkalinitet

En evne hos opløsninger til at tage imod syre uden at opløsningen bliver mere sur. Fx kan karbonater binde sig til de sure brintioner og forhindre opløsningens pH i at ændres.

Alkaner

Alkaner er kulbrinter hvor der kun optræder enkeltbindinger. De kaldes også for mættede alifatiske kulbrinter. Methan er den simpleste (CH4).

Alken

Alken (Alca torda) hører til familien af alkefugle (sammen med lomvie, lunde, tejst og søkonge). Den er 30-40 cm høj. Den kendes bedst på sit rektangulære sorte næb med en hvid tværstribe. Hoved, hals og ryg er sort, mens undersiden/forsiden er hvid. Alken yngler kun...

Alkener

Alkener er kulbrinter hvor to kulstofatomer er bundet sammen med en dobbeltbinding. Ethylen er den simpleste alken med kun to kulstofatomer: H2C=CH2

Alkohol

Alkohol er betegnelsen for en gruppe opløsningsmidler, som bl.a. omfatter methanol, ethanol, propanol, butanol m.fl. Når vi taler om alkohol, er det som ethanol (ethanol alkohol). De øvrige alkoholer benyttes i industrien, dels som opløsningsmidler og dels til at...

Alkoholisme

Andet ord for alkoholafhængighed. Alkoholisme er en sygdom og et af vor tids største samfundsproblemer. Det skønnes at der er mere end 200.000 alkoholmisbrugere i Danmark. Afhængigheden af alkohol kan opstå hvis man har et højt alkoholforbrug over længere tid. Både...

Alkylphenoler

Alkylphenoler er en gruppe af kemiske stoffer der består af en phenoldel og en alkyldel (kæde af CH3-grupper). Alt efter længden af alkylkæden skelner man mellem nonylphenol, octylphenol osv. Alkylphenoler anvendes som hjælpestoffer i sprøjemidler, i...

Alkyner

Alkyner er kulbrinter hvor to kulstofatomer er bundet sammen med en tripelbinding. Acetylen er den simpleste alkyn med kun to kulstofatomer.

Allergi

Allergi er en overfølsomhedsreaktion i immunforsvaret. Immunforsvaret reagerer overfor stoffer i kroppen som den ikke bryder sig om – disse fremmedlegemer kaldes for allergener. Et allergen kan være noget vi er kommet i direkte kontakt med, vi kan have indtaget...

Alligator

En krokodilleslægt der især findes i det sydøstlige USA. De har kortere og bredere snude end de ægte krokodiller. De største alligatorer kan blive 4-5 meter lange. De lever af fisk, men de kan også overfalde pattedyr, der vover sig ned til floden for at drikke. Der...

Allium

Allium er det latinske navn for løg-slægten. Der findes omkring 1250 arter.

Aloe-vera

Aloe vera er en plante der hører til liljefamilien. Den stammer fra Afrika. Fra plantens sukkulente blade udvindes en geleagtig substans, der anvendes som naturlægemiddel til efterbehandling ved forbrændinger og solskoldninger.

Alveole

Alveoler er små blærer af luft i lungerne. De består kun af enkelte cellelag og er i tæt kontakt med kapillærer (de mindste blodkar). Det er i alveolerne at udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem blodet og den luft der åndes ind og ud foregår. Hos en voksen person er...

Alzheimer

Er en form for senil demens. En hjernesygdom der oftest forekommer hos ældre mennesker. Den er kendetegnende ved at personen gradvist får en forringet hukommelse og indlæringsevne. Sygdommen skyldes at celler i hjernebarken dør. Det er specielt nerveceller der...

Amenoré

Udeblivelse af menustration. Kan være arveligt betinget eller kan opstå ved overdreven motion, kraftigt vægttab etc. Længerevarende amenoré bør behandles (med hormoner) pga. risikoen for knogleskørhed.

Ames test

En undersøgelsesmetode til vurdering af mutagene og kræftfremkaldende kemiske stoffer. Ames test er en biologisk metode hvor kemiske stoffers evne til at ændre arveanlæggene hos salmonellabakterier undersøges.

Amfetamin

Kaldes også for Speed. Et kunstigt fremstillet rusmiddel. Det kemiske navn er 2-amino-1-fenyl-propan (C6H5CH2(NH2)CH3). Amfetamin har en kraftig virkning på central nervesystemet. Tilbage i 30’erne blev det markedsført som et lægemiddel med opkvikkende og...

AMI

Forkortelse for Akut myokardie infakt – blodprop i hjertet.

Aminosyrer

Aminosyrer er en gruppe organiske molekyler, der har det fælles træk at der til et kulstofatom altid er knyttet en aminogruppe (-NH2), en carboxylsyregruppe (-COOH) og et hydrogenatom (-H). Derudover er der koblet et radikal (-R). Radikalets opbygning afgør hvilken...

Ammonifikation

Den proces hvor mikroorganismer nedbryder kvælstofholdige organiske stoffer fra døde dyr, planter m.m. under fraspaltning af ammoniak (NH3). Organiske stoffer med kvælstof i kan fx være aminosyrer, DNA, RNA og ATP.

Ammonium

Når ammoniak () opløses i vand dannes ammoniumionen (). Ammoniumionen kan optages af planterødder og inden i plantecellerne blive indbygget i bl.a. aminosyrer.

Amøbe

Et encellet dyr. Den har ikke en fast facon og bevæger sig ved at sende udløbere ud i forskellige retninger (pseudopodier). De fleste amøber lever i hav, ferskvand eller fugtig jord, men enkelte lever som snyltere (fx dysenteriamøbe).

AMP

Forkortelse for Adenosinmonofosfat. En kemisk forbindelse der består af nukleosidet Adenosin hvortil der er bundet en fosfatgruppe. AMP dannes bl.a. når der fraspaltes en fosfatgruppe fra ADP, en energigivende proces. Se mere under ADP og ATP.

Ampicillin

Et kunstigt fremstillet penicillin. Virker på samme måde ved at blokere for bakteriers opbygning af cellevæg. Derved stoppes deres vækst. Bruges til at udvælge gensplejsede bakterier.

Amylase

Amylase er et enzym der kan nedbryde stivelse. Det findes i spyt i munden (der kaldes det for ptyalin eller spytamylase) og bugspyt produceret af bugspytkirtlen.