Å Æ B C D E F G H I K L M N Ø P R S T V W X Y Z

Allergi

Del siden/ordet

Allergi er en overfølsomhedsreaktion i immunforsvaret. Immunforsvaret reagerer overfor stoffer i kroppen som den ikke bryder sig om – disse fremmedlegemer kaldes for allergener. Et allergen kan være noget vi er kommet i direkte kontakt med, vi kan have indtaget det med føden, eller vi kan have indåndet det. Typiske allergener er pollen, husstøvmider og pelsdyr.

Den allergiske reaktion består af følgende trin:

  1. B-lymfocyter (en type hvide blodlegemer) danner antistof (IgE) mod allergenet.
  2. Antistoffet bindes til nogle allergiceller kaldet for mastceller (en type hvide blodlemer der især findes i hud og slimhinder).
  3. Allergenet binder sig til antistoffet der sidder på allergicellernes overflade.
  4. Bindingen resulterer i at små blærer med histamin og nogle andre stoffer frigives fra allergicellen.
  5. Histamin udvider blodkarene. Det resulterer i hævede slimhinder, rødmen og kløen i huden, en næse der løber, og andre ubehaligheder.
  6. Andre stoffer fra allergicellerne får muskulaturen i luftvejene til at trække sig sammen, hvilket kan være starten på et astmaanfald, hvor man kan have svært ved at få vejret.

Allergi behandles bl.a. med antihistaminer

 

Related Ord